Lyt til artiklen:

Kloakmessen udskydes

00:00
Hastighed: ???x
01:03

Abonnementsartikel

Restriktioner tvinger arrangørerne til at flytte messen i Fredericia frem til slutningen af marts.

Indtil i går var forventningen, at Kloakmessen 2022 i Fredericia kunne gennemføres som planlagt den 27.-28. januar, fordi de midlertidige corona-restriktioner skulle ophæves fra 17. januar. Men nu trækker nye indstillinger fra Epidemikommissionen dog tæppet væk under messen, da regeringen på denne baggrund forlænger nogle af restriktionerne, så det ikke er muligt at gennemføre messen i januar.

Arrangørerne - Messe C og Brancheforeningen Danske Kloakmestre - har ellers sammen med udstillerne kørt på med alle forberedelser, markedsføring m.v., men må nu se sig nødsaget til at trække i bremsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi stod med en totalt udsolgt messe, udstillerne var virkelig klar til at give den gas, og fagpublikummet var i fuld gang med at registrere sig som besøgende, siger messechef Lars Søndergaard, MESSE C og tilføjer:

- Det er lykkedes at omrokere i kalenderen, så den 5. udgave af Kloakmessen i stedet kan afvikles i Messe C den 24.-25. marts.