Lyt til artiklen:

Doosan klar med hjulgraver til de trange områder

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Abonnementsartikel

Den nye 10-tons hjulgraver fra Doosan er særligt anvendelig i byens snævre gader eller ved vejarbejde.

Koreanske Doosan er nu også repræsenteret i gravemaskinernes 10-tonsklasse med et af deres seneste skud på stammen. DX100W-7 er en kompakt maskine med en høj ydeevne til de kunder, der søger en hjulgraver designet primært til vejarbejde og arbejde i byer, skriver Doosan.

Udover smidighed er graveren karakteriseret ved høj sikkerhed. Den er udstyret med en 1,35 tons modvægt for mere stabilitet under løftearbejde, som kan tilgås bagpå maskinen fra jorden ved eventuelt vedligehold. Derudover er bommen leddelt, og de to ting kombineret giver maskinen en længere rækkevidde end andre maskiner i klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Doosan D34 G2-motoren lever op til EU's Stage V-krav og udkommer med 100 hestekræfter. Producenten skriver, at hjulgraveren tilbyder den højeste motorkraft, det højeste hydrauliske flow og trækkraft i sin vægtklasse. En ny løsning i maskinens motor gør desuden hjulgraveren i stand til at overkomme Stage-V kravene uden recirkulation af udstødningsgas, hvilket øger mængden af ??tilgængelig luft under forbrændingen, øger processens temperatur og reducerer mængden af ??producerede partikler betydeligt.

Et forbedret kølesystem giver maskinen mange fordele såsom højere brændstofeffektivitet, mindre støj og øget holdbarhed, skriver Doosan i øvrigt.

Komforten er der heller ikke sparet på. Hjulgraveren udkommer med et "premium sæde," hvorfra maskinføreren kan bruge en otte tommer stor touchskærm for at regulere maskinens indstillinger inklusiv udsigten fra de medfølgende side- og bakkameraer. Derudover er der blandt andet DAB-radio (håndfri og bluetooth), LED-lys og thumbwheel-joystick som standard. Firehjulsstyring og crabbing-mode kan desuden tilkøbes.