Lyt til artiklen:

MT Højgaard Holding får ny koncernchef

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Abonnementsartikel

Henrik Mielke tiltræder 15. marts 2022 som ny adm. direktør og koncernchef for MT Højgaard Holding.

MT Højgaard Holding ansætter den nuværende direktør for datterselskabet Enemærke & Petersen, Henrik Mielke, som ny koncernchef. Han afløser Morten Hansen, der har ønsket at fratræde.

Henrik Mielke har i 7 år været adm. direktør for koncernens forretningsenhed Enemærke & Petersen med ca. 1.100 medarbejdere.

- Vi er glade for, at vi kan hente den næste koncernchef i egne rækker. Henrik er en dygtig og visionær leder, som kender koncernen og branchen indefra. Han har skabt stærke resultater og høj produktivitet ved at gå nye veje og fokusere på strategiske byggepartnerskaber, nye samarbejdsformer og innovation. Han er tydelig og velkommunikerende med en evne til at få folk med og skabe fremdrift i forretningen og på projekterne. Han har samtidig spillet en stor rolle i at placere Enemærke & Petersen som en socialt ansvarlig, ledende entreprenør med en stærk position inden for bæredygtighed og innovation. Vi glæder os til at trække på de erfaringer i hele koncernen, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling.

Hos Enemærke & Petersen efterfølges Henrik Mielke 1. februar 2022 som adm. direktør af Troels Aggersbo, virksomhedens nuværende tilbudsdirektør, som har været ansat i Enemærke & Petersen i 23 år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce