Lyt til artiklen:

NCC etablerer første broforbindelse til Kronløbsøen

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Abonnementsartikel

Københavns Nordhavn er et skridt nærmere visionen om en helt ny ø, nu hvor NCC har etableret den første permanente forbindelse mellem Kronløbsøen og Fortkaj.

Det er den første ud af i alt tre broer, der skal forbinde Kronløbsøen med Sjælland. Den 90 tons tunge stålkonstruktion ankom natten til fredag med særtransport, og blev monteret. Broen, og i øvrigt også de kommende to broer, spiller meget væsentlige roller, når det gælder infrastrukturen på Kronløbsøen.

- Broen monteres på de etablerede lejepunkter og selve montagen foregår ved, at hver af de fire sektioner, der samlet udgør broen, bliver løftet på plads med en stor mobilkran sektion for sektion, inden de placeres i den endelige position, og broen spændes fast. siger Alex Andersen, seniorproduktionschef i NCC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye ø bliver forbundet af tre broer og en tunnel, som gør øen til en naturlig del af resten af Nordhavn. Øen på 9500 kvadratmeter kommer til at rumme både bolig- og erhvervsbyggeri, som bliver opført i seks separate bebyggelser formet som en karré omkring et indre gårdrum.

Selve broen er en stålkonstruktion, og broens kørebane består fine grå skærver. Den øvrige del af broen er overfladebehandlet med maling. Broen er 29 meter lang og 7,6 meter bred og er en bilbro alene til brug ved brand, og når folk flytter ind og ud, mens de to resterende broer bliver stibroer for fodgængere og cyklister.

Broen fra Fortkaj skal rumme kabler til strøm, internet og telefoni, og det hele samles i en stor kasse under brodækket. De to øvrige broer vil til sin tid gemme på henholdsvis et stort skraldesug i den ene bro og fjernvarme, vand og afløb i den anden.

De to sidste af Kronløbsøens i alt tre broer bliver bygget i 2023, hvor projektet også forventes at stå færdigt.