Lyt til artiklen:

Forundersøgelser til Marselistunnel på vej

00:00
Hastighed: ???x
01:02

Abonnementsartikel

Undersøgelsen af tunnelen under Marselis Boulevard skal blandt andet sikre den bedste byggemetode samt reducere støjen i og efter anlægsperioden.

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 30 millioner kroner til en miljøkonsekvensvurdering for etableringen af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Der er samtidig afsat en ramme på 2,7 milliarder kroner til efterfølgende at gennemføre projektet.

Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn, hvor der kører meget tung trafik til og fra havnen. En tunnel under Marselis Boulevard skal være med til at sikre en mere direkte og højklasset forbindelse mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen af den cirka 2 km lange tunnel skal belyse forskellige forslag til byggemetoder og skal blandt andet have fokus på konsekvenserne for vejens naboer under anlægsperioden samt at få planlagt arbejdet, så det generer naboerne mindst muligt. Ligeledes vil miljøvurderingen også omfatte de fremtidige støjforhold, når tunnelen er etableret.