Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Trine Bramsen bliver ny transportminister
Abonnementsartikel
Trine Bramsen skifter Forsvarsministeriet ud med Transportministeriet.
Det bliver Trine Bramsen, der overtager posten som transportminister efter Benny Engelbrecht, der måtte forlade posten torsdag efter sagen om tilbageholdte CO2-tal i forbindelse med Infrastrukturplan 2035. Trine Bramsen bliver samtidig minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet.
Udskiftningen sker i forbindelse med en mindre rokade i statsminister Mette Frederiksen regering.
Trine Bramsen efterlader sig en ledig post som forsvarsminister, og det bliver Morten Bødskov, der overtager den post. Morten Bødskov var skatteminister og den post går til Jeppe Bruus, der indtil nu har været politisk ordfører i Socialdemokratiet.
Trine Bramsen er i øvrigt smittet med Covid-19, hvilket betyder, at hun ikke vil være til stede rent fysisk under dagens ministerrokade.
Sagen kort
Torsdag aften valgte Benny Engelbrecht at træde tilbage som transportminister, fordi Enhedslisten trak sin støtte til socialdemokraten. Det gjorde de, fordi Benny Engelbrecht havde tilbageholdt vigtige tal om CO2-belastningen ved anlægsfasen af en række projekter i Infrastrukturplan 2035, og fordi Benny Engelbrecht ikke kunne sammenstykke en troværdig forklaring på, hvorfor tallene ikke var blevet udleveret, selvom de var blevet efterspurgt under forhandlingerne.
Støttepartierne var ikke enige om, hvilke konsekvenser sagen om de udeladte CO2-tal skulle have for Benny Engelbrecht. Enhedslisten ville have ham ud af ministerkontoret, mens SF og Radikale Venstre mente, en næse måtte være nok.
Statsministeren præsenterer ændringer i regeringen for dronning Margrethe på Amalienborg kl. 11.00. Afgående transportminister Benny Engelbrecht modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 12.30.