Lyt til artiklen:

Ringvejsbro nedbrydes for at gøre plads til naturen

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Abonnementsartikel

Der skal bygges en ny ringsvejsbro ved Silkeborg, der giver bedre plads til naturen omkring Gudenåen. Derfor skal den gamle rives ned, og det arbejde har Kingo taget på sig.

Det kan være svært at gennemskue, at arbejdet pågår for naturens skyld, når man står midt i den støjende symfoni af to abnorme nedbrydningsmaskiner, der er i færd med at massakrere en bro henover Gudenåen.

Men det gør det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg Kommune har nemlig fået bevilget penge til at bygge en ny ringvejsbro henover Gudenåen for at give plads til et nyt bredområde under broen, hvor plante- og dyreliv kan trives. Og så må den gamle bro jo lade livet.

rich-media-2
Stål og beton bankes ned på en pram, hvorfra det grabbes op og sorteres. Foto: Tim Søgaard.

Derfor er Kingo Karlsen gået i gang med at nedbryde broen med sine to grønne Volvo EC380EHR-nedbrydningsmaskiner. De æder sig gradvist fra midten og ind mod bredden. Stål og beton bliver banket ned på en stor pram, som er afdækket med en skærm, hvorfra det grabbes op og sorteres. Støv fra nedbrydningsarbejdet bekæmpes med en vandkanon, så det ikke sviner området til.

Ny ringvejsbro over Gudenåen skal give bedre plads til dyre- og planteliv

Se også:

Ny ringvejsbro over Gudenåen skal give bedre plads til dyre- og planteliv

- Det er en lidt speciel opgave, fordi det er et Natura-2000 område. Det stiller nogle krav til miljøet omkring os generelt, fortæller Casper Skov Jakobsen, der er projektleder hos Kingo Karlsen.

Arbejdet har været i gang i en uges tid, og det forventes, at nedrivningen vil tage halvanden måned.

rich-media-4
Den nye bro bliver omtrent 360 meter længere end den gamle. Foto: Tim Søgaard.

- Vi er lige blevet færdige med den første af i alt fire gennembrydninger. Når de alle er lavet, skal vi fjerne tre søjlerækker, med tre søjler i hver, fortæller Casper Skov Jakobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre søjlerækker skal skæres over under vandet ved hjælp af en dykker, hvorefter de vil blive kranet på land.

Derefter er Kingos arbejde færdiggjort og MT Højgaard vil påbegynde arbejdet med etableringen af den nye bro. Den nye bro bliver hævet op i niveau med den eksisterende motorvejsbro og bliver med sine 420 meter cirka 360 meter længere end den gamle ringvejsbro. Efter planen står den færdig i efteråret 2023.