Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
NIRAS har vundet baneopgave ved Langå station
Abonnementsartikel
NIRAS har netop vundet Banedanmarks udbud på et større projekt ved Langå Station.
Banedanmark annoncerede i slutningen af 2021 et større projekt ved Langå station i offentligt udbud. NIRAS har netop vundet denne opgave med en pris på omkring 20 millioner kroner.
- Tildelingen af Langå Station er et vigtigt skridt for udviklingen af NIRAS' jernbanevirksomhed, og opgaven kommer på et meget fordelagtigt tidspunkt. Vi er på en vigtig rejse i forhold til at udvide vores jernbaneforretning i Danmark samt resten af Skandinavien. Derfor er vi også meget glade for, at vi står med et så stort og fagligt interessant projekt, siger Theis Rasmussen, der er forretningsansvarlig i NIRAS' jernbaneafdeling.
Tværfagligt samarbejde sikrede projektet
Opgaven inkluderer ombygning af spor og perroner på Langå station, sporforbindelse til DSB's værksted i Årslev, sporsænkning og forstærkning af Væthvejsbroen, samt flere andre konstruktioner.
Fagligt spænder arbejdet meget bredt og omfatter både baneteknik, geoteknik, jord, afvanding, konstruktioner og miljø. Kontrakten omfatter alle projektfaser eksklusiv byggeledelse og fagtilsyn.
Projektet vil blive igangsat den 22. februar i år og vil løbe over de næste 2-3 år. NIRAS skal ifølge planen aflevere de sidste as-build tegninger i oktober 2024.