Lyt til artiklen:

Politiet efterlyser ejerne af store mængder værktøj

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Abonnementsartikel

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på at finde ejerne til værktøj, der kan stamme fra tyverier fra byggepladser eller varebiler.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at finde ejerne af en stor mængde værktøj, som er beslaglagt ved en ransagning i Esbjerg i slutningen af januar, og som politiet formoder stammer fra tyverier fra byggepladser eller varebiler. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om værktøjskasser, der primært indeholder håndværktøj, og som kan stamme fra tyverier fra byggepladser eller varebiler i- eller omkring Esbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det drejer sig blandt andet om følgende værktøj:

En Hultafors vinkelmåler med teksten "Jenner", en DeWalt lasermåler med teksten "Oskar", en Edma listesaks med teksten "JR", en lægtehammer med teksten "Jan", et rødt vaterpas med teksten "F.M." og "M.P", en Makita slagnøgle med teksten "EA 921" eller lignende samt et Makita-batteri med teksten "BB", et Milwaukee batteri samt lader med teksten "TC" samt en Milwaukee vinkelsliber.

Borgere, der genkender værktøjet, kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Oplys venligst journalnummer 3300-83968-00029-22 samt fotonummer ved henvendelse. Du kan se alle fotos på politiets hjemmeside her.