Lyt til artiklen:

Kobelco lancerer ny minigraver

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Abonnementsartikel

Der er en ny, blå minigraver i sortimentet hos hollandske Kobelco.

Der er nyt grej til de mindre graveopgaver fra Kobelco. Den nye SK19 minigraver erstatter den ældre SK18-1-model og er en kompakt maskine med en høj ydeevne og stabilitet, skriver den hollandske producent.

Blandt opgraderingerne finder man en større motor, nyt hydrauliksystem og nydesignet udstyr. Motoren er af mærket Yanmar, lever op til EU's Stage V-krav, og så leverer den 38% mere kraftoutput i forhold til forgængeren. Derudover er maskinens maksimale hastighed, gravedybde og graverækkevidde øget signifikant, skriver Kobelco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minigraveren er særligt velegnet til arbejdssituationer med sparsom plads, fordi den udkommer med en række nye features. ??Larvebåndets bredde er 980 mm, når det er trukket tilbage. Det øges til 1320 mm, når den trækkes ud. Maskinen har et meget kompakt halesving, mens bomsvingvinklen er 12% bredere end forgængerens.

Derudover har man lagt meget vægt på holdbarhed i maskinens konstruktion. Det gælder både bommen, armen og svingbeslaget, der er designet med sigte på øget fastgørelsesstyrke.

Kobelcos maskiner forhandles af Erenfred Pedersen.