Lyt til artiklen:

Pilen op for Enemærke og Petersen

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

For Ringsted-entreprenøren har 2021 været et yderst tilfredsstillende år med fremgang på både top- og bundlinje samt ikke mindst i ordrebeholdning.

Der er glæde over hele linjen i Enemærke & Petersens hovedkvarter på den røde murstensgård i Ringsted:

- Vi er stolte over at kunne præsentere et virkeligt flot regnskab for moderselskabet Enemærke & Petersen A/S i 2021. Det har især stor betydning for mig, at vi står med den hidtil største ordrebeholdning i Enemærke & Petersens historie på 4.397 mia. kr. - det er et spring på 741 millioner siden sidste år, siger Enemærke & Petersens nye adm. direktør Troels Aggersbo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Troels skal baggrunden for den betydelige stigning i ordrebeholdningen findes i en tendens i byggebranchen:

- I de sidste fem år er det interessebaserede samarbejde for alvor kommet på dagsordenen og vi har været med på den agenda fra starten. Vores tre strategiske partnerskaber og en række IPD-inspirerede samarbejder fylder godt op i vores ordrebeholdning og fortæller os igen, at når vi satser på at udvikle bedre samarbejder, så opnår vi også økonomiske fordele, siger han i en pressemeddelelse.

Troels Aggersbo står med et regnskab hvor overskudsgraden (EBIT-margin) i 2020 var på 4,7 og her i 2021 er oppe på 5,5. Omsætningen er steget fra 2,047 milliarder kroner i 2020 til 2,314 milliarder i 2021.

- De sunde tal giver en stærk indikation om, at vi står med en sund og velfungerende organisation, hvor alle medarbejdere virkeligt gør en flot indsats hver dag. For et år siden lagde vi en forventning til overskudsgraden for 2021 på ca. 4,7 og er derfor meget stolte over, hvordan organisationen har præsteret, når vi når helt op på 5,5, siger direktøren.