Lyt til artiklen:

Horsens Lift er blevet importør af Zoomlion

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Abonnementsartikel

Med det kinesiske mærke i stalden imødekommer liftspecialisterne et ønske i markedet efter eldrevne elbom- og sakselifte med litiumbatterier.

Liftspecialisterne Horsens Lift er fra i år blevet den første importør af Zoomlion-lifte til det danske marked.

Tilføjelsen af de spritnye lifte fra Zoomlion til sortimentet glæder ejer af Horsens Lift, Esben Vernholt Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har tidligere været meget glade for andre kinesiskproducerede lifte, og vi har gennem længere tid haft et godt øje til Zoomlion. Så da de for nylig begyndte produktionen af litiumdrevne sakselifte, valgte vi at rykke på interessen, fortæller Esben Vernholt Jensen, som forud for indgåelsen af aftalen har testet liftene af.

- Zoomlion er verdens femtestørste liftproducent, og de er kæmpestore i Kina og Asien. Men først nu er de begyndt at rykke på det europæiske marked. Vi er derfor meget glade for, at Zoomlion har valgt os som den første distributør af deres lifte i Danmark.

Grønne alternativer

De nye lifte ankom til Horsens Lifts lager i Middelfart i januar og omfatter i første omgang 7 forskellige eldrevne sakselifte og elbomlifte i arbejdshøjden 6-16 meter.

- Liftbranchen har gennem de seneste år taget den grønne tankegang til sig, og vi har derfor oplevet en stor efterspørgsel på mere miljøvenlige modeller. Derfor har vi også store forventninger til Zoomlions eldrevne lifte, da de som de eneste i Danmark kan levere et fuldt litiumprogram, siger Esben Vernholt Jensen.

Litiumbatterierne betyder ifølge Esben Vernholt Jensen, at liftene kan oplades hurtigere end andre tilsvarende mærker, på kun to timer, og at de samtidig kan holde strøm i længere tid, hvilket giver et minde strømforbrug og længere holdbarhed på sigt. Samtidig har batterierne fem års garanti, mens selve liften som standard har to års garanti ved køb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Zoomlion får man en bundsolid, kompakt og pålidelig kvalitetslift til en meget konkurrencedygtig pris, der kan tåle hårdt arbejde i det slidsomme og fugtige danske klima. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vores tilføjelser til vognparken vil blive taget godt imod af vores kunder, siger Esben Vernholt Jensen.

Den samlede produktportefølje i Danmark forventes at blive på over 25 modeller i et fuldt produktprogram op til en arbejdshøjde på 64 meter, som udover sakseliftene med tiden også kommer til at omfatte blandt andet kraner og landbrugsmaskiner.