Lyt til artiklen:

Anlæg af Hovedstadens Letbane kører efter planen

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Abonnementsartikel

VIDEO: Det store letbaneprojekt i København tager form, og inden længe vil de første tog ankomme, så man kan påbegynde uddannelsen af letbaneførerne.

Langs Ring 3 i København er der godt gang i arbejdet med at anlægge Hovedstadens Letbane. Den kommer til at køre fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd, og langs strækningen bliver der 29 stationer.

Letbanen skal være med til at afhjælpe noget af den øvrige trafik, der i myldretiden gør vejen til et sandt inferno.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forberedende arbejde begyndte i 2018, og her små fire år senere kan man efterhånden begynde at se det hele for sig, når man står på toppen af vedligeholdelsescentret i Glostrup, der bliver letbanetogenes base.

rich-media-2
Knudepunktet omkring vedligeholdelsescentret skal færdiggøres som det næste, så man kan komme i gang med testning af letbanetogene og uddannelse af letbaneførerne. Foto: Tim Søgaard.

- Det, vi er i gang med lige her ude foran vedligeholdelsescentret, er at forberede vores støbearbejder til de betonelementer, hvor sporene skal lægges på, sådan at vi kan komme ud og køre på strækningen, fortæller Filip Dichmann, der er byggepladsleder hos Metroselskabet & Hovedstadens Letbane.

Knudepunkt skal bruges til test

Det er CG Jensen, der arbejder på knudepunktet omkring den store bygning med det rustne look, som de i øvrigt også har opført. De er nemlig blandt de tre danske entreprenører, der står for arbejdet med at anlægge letbanen. Den sydlige del af letbanestrækningen tager M.J. Eriksson sig af, mens Per Aarsleff er i gang på de to nordligste dele.

rich-media-3
Filip Dichmann. Byggepladsleder ved Metroselskabet & Hovedstadens Letbane. Foto: Tim Søgaard.

Området omkring vedligeholdelsescentret i Glostrup er vigtigt, fordi det både er her man vil modtage og testkøre de nye letbanetog.

- Frem mod sommeren, skal vi have færdiggjort det her område lige omkring vedligeholdelsescentret. Det er det betonfundament, der adskiller driften fra værkstedsområdet. Når det er færdigstøbt, kan man klargøre sin functional section. Her færdiggør man letbanen helt, så den er klar til drift, så man kan anvende området til test af anlægget og uddannelse af letbaneførerne, forklarer Filip Dichmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter køreplanen

Dermed er man på vej ind i den afgørende fase af letbanens tilblivelse, hvilket er fuldstændig efter køreplanen. I løbet af 2022 og 2023 vil man lægge skinner, bygge stationer, sætte kørestrømsmaster op, lave signalsystemer og bygge omformerstationer, inden testningen kan begynde i 2023.

rich-media-5
CG Jensen har bygget vedligeholdelsescentret i Glostrup og tager sig af anlæggelsen af knudepunktet omkring bygningen. Foto: Tim Søgaard.

Når værkstedet er helt færdigt og køreledningsanlæg og sporsvejsning ligeledes er færdiggjort i området omkring vedligeholdelsescentret vil de nye, grønne letbanetog kunne ankomme.

I myldretiden vil passagererne kunne forvente en maksimal ventetid på fem minutter. Udenfor myldretiden vil det være ti minutter. Letbanen står klar i 2025.