Lyt til artiklen:

Godt i gang med forberedelser til Nordhavnstunnel

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Abonnementsartikel

I løbet af efteråret forventes Vejdirektoratet at kunne indgå kontrakt med den entreprenør, der skal etablere den 1,4 km lange tunnel. Men forberedende byggeprojekter er allerede i gang.

Fire prækvalificerede entreprenørteams sidder i disse måneder og forbereder hver deres indledende tilbud på Nordhavnstunnellen, som skal afleveret til Vejdirektoratet til sankthans.

Alt efter om bygherre vælger at indgå kontrakt på baggrund af et af de fire indledende tilbud, eller om man vælger at gå videre med forhandlingsmøder med entreprenørerne, forventes det, at kontrakten underskrives på et tidspunkt mellem sommeren 2022 og begyndelsen af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere steder er forberedende anlægsarbejde dog allerede i gang, og nu kommer mere til, idet Aarsleff A/S for Vejdirektoratet igangsætter ombygning ved Strandvænget, så der kommer et signalreguleret kryds tæt på Svanemøllehavnen ved indkørslen til roklubberne.

Mere tung trafik

Dette arbejde afsluttes til august og altså inden selve tunnelbyggeriet går i gang.

- Strandvænget er som en del af ring 2 en central indfaldsvej til og fra København for pendlere fra Nordsjælland. Derfor er det vigtigt, at Vejdirektoratets tunnelarbejde giver så få gener som muligt for trafikanterne, der dagligt benytter Strandvænget, siger projektleder Silas Nørager, Vejdirektoratet, der er ansvarlig for anlæg af Nordhavnstunnelen. Han tilføjer:

- I forbindelse med tunnelarbejdet vil der komme mere tung trafik på Strandvænget, for der vil være mange lastbiler, som skal til og fra byggepladsen. Det nye signalregulerede kryds skal sikre, at vi kan få afviklet den tunge trafik på en forsvarlig måde, fastslår han.

Midlertidig havn til 600 både

Vejdirektoratet er ligeledes i gang med at etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord, der kan rumme de cirka 600 både, som skal flytte fra Svanemøllehavnen for at give plads til tunnelbyggeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der etableres netop nu en ny bådoptagekaj på nordsiden af Svaneknoppen, og samtidig er arbejdet med at rydde arealer i Nordhavn gået i gang, så der er plads til Nordhavnstunnelen.

Nordhavnstunnelsen bliver en 1,4 kilometer lang cut-n-cover tunnel, som er en forlængelse af Nordhavnsvej tunnelen - den forbinder Nordhavn/Østerbro med Nordhavn.

Samlet budget på 3,4 mia. kr.

Budgettet for selve tunnelen er på 1,7 milliarder kroner. Hertil kommer et nogenlunde lige så stort beløb til forundersøgelser samt alle de omkringliggende opgaver.

Allerede tilbage i 2014 fik Vejdirektoratet til opgave at planlægge, projektere og udføre tunnelen, og i december 2019 blev der fra Folketingets side givet grønt lys for, at man kunne begynde at anlægge tunnelen.

Udbudsmaterialet var klart - efter halvanden måneds forsinkelse - i slutningen af november 2021, og de fire prækvalificerede teams blev udpeget i februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man estimerer at Nordhavnstunnelen kan tages i brug i slutningen af 2027. I første omgang ender tunnelen "blindt" med tilkørselsramper i Nordhavn. Men på sigt kan projektet udvides til en Østlig Ringvej via Refshalvøen og Amager, der vil kunne aflaste biltrafikken i de centrale bydele af København.