Lyt til artiklen:

Flere små Catte med autograder

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Cat har tilføjet et par gravemaskiner til CatGrade-systemet, så kunderne nu kan autoafrette i maskiner fra 3,5 til 10 tons.

De seneste dage har Zeppelin Danmark haft tre hold kunder på demo i Skejby, hvor CatGrade systemet har været på dagsordenen.

Zeppelin introducerede nyheden under E&H i efteråret. På det tidspunkt var maskinstyringssystemet udviklet til minigravere i klassen 6 til 10 tons. Siden er CatGrade også tilpasset et par af de mindre modeller, så det nu er muligt at auto-afrette med Caterpillars minigravere mellem 3,5 og 10 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Naturligvis findes der nogle supererfarne maskinførere derude, som næsten kan det samme som CatGrade, men det er et faktum, at det bliver sværere og sværere at få erfarne kørere.

Produktchef Anders Thomsen, Zeppelin Danmark.

- Mon ikke også vi vil se nogle af de endnu mindre modeller få samme mulighed på et senere tidspunkt. For eksempel 2 tons maskinerne er jo et stort marked. Den store forskel i forhold til tidligere er, at maskinerne er elektrohydrauliske som standard, og at opgraderingen derfor er både hurtig og simpel, fortæller produktchef Anders Thomsen, Zeppelin Danmark til Maskinteknik, da vi får systemet demonstreret på Zeppelins demo-område.

Meget præcist resultat

Fordelen ved CatGrade er, at systemet er så præcist, at manuelle tilretninger minimeres meget. Så kan man bruge mandskabet omkring maskinen til andre opgaver, og det er jo ikke uvæsentligt i disse tider, hvor arbejdskraften ikke hænger på træerne.

rich-media-4
CatGrade kan monteres på Cats minigravere 304, 305, 306, 308, 309 og 310 Next generation. Her en 308'er. Foto: Torben Jastram.

- Naturligvis findes der nogle supererfarne maskinførere derude, som næsten kan det samme som CatGrade, men det er et faktum, at det bliver sværere og sværere at få erfarne kørere. Derfor er jeg overbevist om, at rigtig mange entreprenører og anlægsgartnere vil få stor gevinst ved vores system, siger han.

Fuld maskinstyring til de mindre gravemaskiner har været ventet længe, og derfor var det også en verdensnyhed, der blev præsenteret på E&H i september.

Lynhurtige beregninger

Så snart Cat Grade er sat op, og opgaven defineret i systemets touch-monitor kan arbejdet begynde. En stribe sensorer på blandt andet bom og tiltrotator laver derefter - og under arbejdet - konstante og lynhurtigere beregninger, som er sammenkoblet med det hydrauliske system, og så er det i bund og grund blot at trække skovlen til sig - CatGrade sørger for den korrekte dybde, nivellering og evt. fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Opgavens data plottes ind i systemet på en 10-tommer touch-monitor. Foto: Torben Jastram.

Anders Thomsen oplyser, at maskinstyringssystemet monteret og klar til brug koster omkring 150.000 kroner for base versionen. Det kan monteres på Cats minigravere 303,5, 305, 306, 308, 309 og 310 Next generation.