Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
VAM-årsregnskab med omsætningsrekord
Abonnementsartikel
Trods toplinje-rekord dykkede indtjeningen sidste år for anlægsentreprenøren.
Som de fleste andre i branchen havde anlægsentreprenøren VAM A/S et travlt 2021, og det afspejler sig i det netop offentliggjorte årsregnskab, hvor nettoomsætningen steg til ny rekord på godt 293 millioner kroner mod 272 millioner i 2020.
Men bundlinjen fulgte ikke med op. Således dykkede resultatet før skat fra godt 5 millioner kroner i 2020 til kun 2,7 millioner sidste år. Og det er der flere årsager til.
Den hårde konkurrence i markedet er ikke gået ubemærket hen, og virksomheden har været negativt påvirket af nedskrivninger på enkelte større projekter samtidig med, at effekten af de stigende priser på varer og materialer også kan mærkes.
- Vi har ikke formået at tjene så mange penge, som vi gerne ville, og derfor ser vi et lavere resultat på bundlinjen end forventet på 2,1 millioner kroner. Det er et resultat, som vi er tilfredse med, når vi tager udgangspunkt i de nævnte udfordringer, forklarer administrerende direktør Allan Hougaard i en pressemeddelelse.
Overskudsdeling
Der bliver arbejdet hårdt, og der er også masser af ros at hente fra direktøren, når det kommer til medarbejdernes indsats.
- Vi har en travl hverdag, og alle medarbejdere tager fat og går til opgaverne med højt humør, mod, lyst og evner. Og der bliver leveret en flot indsats, så vi lykkes med vores opgaver på daglig basis, siger Allan Hougaard.
Derfor er det også med stor tilfredshed, at VAM igen kan udlodde en betydelig del af virksomhedens overskud til medarbejderne. I VAM er overskud noget alle skaber sammen, og når medarbejderne yder en god indsats og skaber overskud, skal det komme alle medarbejdere til gode.
I 2022 fortsætter den høje aktivitet med masser af projekter, som skal udføres for kunderne, som tæller forsyninger, det offentlige, erhvervsbyggeri og industri.
Sidste år afsluttede VAM en seksårig rammeaftale i partnering med Aarhus Vand, Favrskov Forsyning og Samn Forsyning, som indfriede alle forventninger og bidrag til forretningen. Dertil blev virksomheden tildelt to nye rammeaftaler med Aarhus Vand og Favrskov Forsyning, som forventeligt vil bidrage positivt til forretningen i perioden 2022-2027.