Lyt til artiklen:

Aarsleff trækker sig ud af Rusland

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Abonnementsartikel

Landets største entreprenørkoncern tager nu konsekvensen af den russiske aggression i Ukraine og stopper aktiviteterne i Rusland.

Den russiske invasion i Ukraine har de seneste uger fået en lang række danske og internationale virksomheder til at standse deres aktiviteter i Rusland. Nu følger Aarsleff efter, fortæller koncernen i en pressemeddelelse.

- Krigen i Ukraine berører os dybt. Vi fordømmer fortsat den russiske invasion, som har ført til så mange tab af menneskeliv, ødelæggelser og menneskelig tragedie. Vi har derfor taget beslutningen om at sælge vores forretninger i Rusland, hvilket vi mener, er det rigtige at gøre i den nuværende situation. Når salget er effektueret, vil vi ikke længere være til stede i Rusland, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen betyder, at forretningerne i Rusland ikke længere indgå i koncernens omsætning og driftsresultat.

- Regnskabsmæssigt vil forretningen blive behandlet som et aktiv, der er bestemt for salg, indtil afviklingen er sket. Forretningen vil blive nedskrevet til dagsværdi, hvilket resulterer i en estimeret ikke-likvid nedskrivning på 20 til 40 millioner kroner. I 2020/21 havde forretningen i Rusland en omsætning på 64 millioner kroner og et driftsresultat på 4 millioner kroner. Vi vil senere komme med yderligere oplysninger vedrørende de regnskabsmæssige konsekvenser, fortsætter pressemeddelelsen.