Lyt til artiklen:

Motorvejsbro bliver isoleret mod fugt

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Abonnementsartikel

Vejdirektoratet påbegynder snart et længerevarende reparationsarbejde på broen, der fører Holbækmotorvejen over motorring O4 vest for Vallensbæk ved København.

Motorvejsbroen, der fører Holbækmotorvejen over motorring O4 vest for Vallensbæk lidt uden for København, bliver renoveret i begyndelsen af april måned. Det sker for at forlænge broens levetid og sikre, at trafikanterne får en bedre og mere sikker køreoplevelse.

Broens fugtisolering beskytter ikke længere brokonstruktionen tilstrækkeligt, og derfor vil Vejdirektoratet nu udskifte isoleringen. Samtidig bliver broen forsynet med nye kantbjælker og nyt autoværn, og betonkonstruktionerne vil blive set efter i sømmene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forløbet

På broens overførte vej, Holbækmotorvejen, vil arbejdet blive delt op i tre etaper, hvor trafikken bliver skubbet ud til siderne af broen i to af etaperne og bliver ledt ind på midten af broen i én af etaperne.

Der vil gennem hele perioden være to farbare spor hen over broen, som der er i dag. Sporene bliver dog smallere, og der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne.

På Motorring O4, der løber under broen, vil enkelte spor blive afspærret af kortere varighed igennem perioden.

Broarbejder er altid meget afhængige af vejret, og derfor kan der være dage, hvor der ikke foregår synlige arbejder bag trafikafspærringerne.