Lyt til artiklen:

Nyrenoveret asfalt-fabrik klar til sæsonen

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Abonnementsartikel

Den nyrenoverede NCC-fabrik i Glostrup står toptunet og klar til at forsyne veje i Københavnsområdet med masser af asfalt.

I vintermånederne er langt det meste asfaltarbejde sat på pause. Ikke desto mindre har der været masser af aktivitet på NCC's asfaltlokation på Ejby Industrivej i løbet af vinteren. Her har NCC nemlig haft travlt med at modernisere den gamle fabrik og gøre den klar til asfaltsæsonen.

Den nye fabrik er en central motor i NCC's asfaltafdeling og forsyner veje i Københavnsområdet med ny asfalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fabrikken har fået hele turen under renoveringen. Den har i dag en større kapacitet, er mere energivenlig og kan håndtere større mængder genbrug. Vi har faktisk helt fra starten haft et ønske om at sætte skub i produktionen af asfalt med meget genbrug, siger Søren Hansen, områdechef i NCC Industry, Asfalt.

Mere genbrug

Han fortæller, at NCC med det nye anlæg kan skrue væsentligt op for genbrugsprocenterne uden at bruge ret meget energi under produktionen. Det skyldes blandt andet, at NCC har bygget en ny lagerhal ved siden af fabrikken, hvor virksomheden kan holde materialerne tørre.

Et andet mål med at renovere fabrikken i Glostrup var at samle virksomhedens produktioner i hovedstadsområdet ét sted.

57 km klimavenlig asfalt

Den nyrenoverede fabrik skal også bidrage til produktionen af de mange tusinde tons CO2-reducerende asfalt (kendt som klimavenlig asfalt), som NCC skal lægge for Vejdirektoratet i løbet af 2022. Det drejer sig om i alt 15 strækninger, der tilsammen svarer til 57 km vej, fordelt på almindelige hovedlandeveje samt 4- og 6-sporede motorveje.