Lyt til artiklen:

Tzacho tror på blød brancheopbremsning

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Abonnementsartikel

Leverandøren af blandt andet pumper og funderingsudstyr regner med, at branchen får travlt med for eksempel kloakseparering og det nye vejforlig i de kommende år.

HADSTEN: Bygge- og anlægsbranchen har kørt i særdeles højt gear gennem de senere år. Men dønninger efter coronakrisen samt den ulykkelige situation i Ukraine skaber nu for alvor risiko for opbremsning i aktiviteterne.

Jeg synes, jeg kan fornemme en lille tøven hos nogle af kunderne. Et køb af nyt bliver til en forespørgsel på brugt eller til en udlejning.

Indehaver Flemming T. Zacho, Tzacho P/S

- Det kan jo ikke blive ved, så en vis opbremsning må vi nok forvente. Og det er også fint nok, bare tingene ikke går i stå. Men det forventer jeg da heller ikke. Nok nærmere en lidt blød landing, så vi kan få ro på de stigende materialepriser, siger indehaver Flemming T. Zacho, Tzacho P/S, til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udlejning vil stige

Tzacho forhandler og udlejer et bredt sortiment af pumper, gravekasser, hydraulisk udstyr samt funderingsudstyr og -maskiner. Og virksomheden har mærket de første tegn på, at branchen måske snart vil geare lidt ned.

rich-media-3
En 18 tons Hütte ankerboremaskine er også i sortimentet os Tzacho. Foto: Torben Jastram.

- Jeg synes, jeg kan fornemme en lille tøven hos nogle af kunderne. Et køb af nyt bliver til en forespørgsel på brugt eller til en udlejning. Og jeg budgetterer da også med en mindre nedgang i salget i den nærmeste fremtid. Men til gengæld forventer jeg øget udlejning, siger han.

Flemming Zacho står i spidsen for en virksomhed, han stiftede hjemme i garagen for 18 år siden. Dengang udelukkende med dieseldrevne vandpumper. Siden er funderingsudstyret, gravekasserne og forskelligt andet udstyr blevet en del af sortimentet i virksomheden, der i dag tæller 14 ansatte på adressen i Hadsten lidt nordvest for Aarhus.

rich-media-4
Tzacho fører et stort udvalg af pumper til mange formål. Her er Flemming T. Zacho ved en BDA spulepumpe. Foto: Torben Jastram.

Opstart på Sjælland

Virksomheden åbnende for ganske nylig en afdeling på Sjælland, idet man har købt Johs. Møller Maskiners tidligere lokalitet i Rønnede. Der er p.t. to ansatte og er i man er fuld gang med at ansætter yderlig to, som vil få deres base der.

- Vi har i dag fem udkørende servicebiler, der betjener vores kunder, som især tæller de store aktører inden for fundering grundvandssænkning og kloakering i Danmark. Derfor er det oplagt at etablere fast base øst for Storebælt, fastslår indehaveren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbygningen af virksomheden i Østdanmark er et tydeligt bevis på, at Flemming T. Zacho regner med fortsat høj aktivitet i branchen.

Masser af kloakering venter

- Selvom der vil komme nedgang i nogle segmenter, så vil der fremadrettet være masser af aktivitet andre steder. Det gælder blandt andet store infrastrukturprojekter, som ikke kan sættes i stå uden videre, siger han og giver som eksempel kloakering, hvor kommunerne allerede er bagud med mange separationsprojekter.

- Stigende nedbørsmængder betyder, at den type opgaver ikke kan udsættes, for så bliver regningen for alvor dyr. Og grundvandssænkninger bliver nok heller ikke mindre aktuelle i tiden fremover, vurderer han.

Jordvarme i dybden

Også de stigende energiudgifter vil være med til at skabe nye projekter, regner han med. For eksempel med etablering af jordvarmeanlæg, som måske bliver en endnu større alternativ energikilde i de kommende år.

- For at opvarme et almindeligt parcelhus vil man typisk skulle bruge 400 til 600 meter slanger i nedgravet i jorden. Men har man som boligejer ikke have nok til sådan et projekt, så kan man i dag bore lodret ned i stedet. Og den slags specialudstyr er noget af det, vi har i sortimentet, siger Flemming Zacho til Maskinteknik.

rich-media-7
Borerør. Foto: Torben Jastram.