Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danske maskiner skal rydde op i Ukrainske gader
Abonnementsartikel
35 maskiner begynder i dag udskibning fra Danmark mod det krigshærgede land.
Den ukrainske regering har efterspurgt hjælp til genopbygningen af de mange ødelagte byer - blandt andet hjælp i form af maskiner. Derfor sender Danmark fra i dag og i løbet af de kommende tre uger foreløbig 35 entreprenørmaskiner afsted.
Der er ifølge Erhvervsministeriet tale om brugte maskiner i god stand. Sendingen omfatter blandt andet gravemaskiner, tromler, dumpere, læssemaskiner og dozere.
... det er mit håb, at endnu flere virksomheder vil byde sig til ved yderligere behov.
Bestyrelsesformand Jesper Arkil, Arkil Holding A/S
De 35 maskiner er en donation til humanitære formål, og donationen sker i et offentligt-privat samarbejde mellem staten, DI og med bidrag fra en række private fonde.
Erhvervsministeriet vil i samarbejde med DI og de involverede fonde i den kommende tid fortsætte arbejdet med at donere entreprenørmaskiner til den ukrainske regering. Der er i alt afsat en ramme på 40 millioner kroner til finansiering af indkøb og donation af entreprenørmaskiner til Ukraine, hvoraf staten betaler 20 millioner kroner og hvor blandt andet Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Lego Fonden betaler 5 millioner kroner hver.
- Situationen i Ukraine er helt forfærdelig, og fra dansk side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe det ukrainske folk. I dag sender vi derfor de første entreprenørmaskiner ned til de krigsramte byer, så de kan hjælpe med at rydde op og genopbygge gader, hvor der engang lå skoler, børnehaver og boligblokke. For kort tid siden levede millioner af ukrainske familier et helt almindeligt liv, men det har Putins utilgivelige træk ændret på. Jeg er stolt over, at danske fonde sammen med staten har bidraget til denne humanitære donation, der skal hjælpe med at genopbygge deres hjemland igen, og jeg vil samtidig også gerne takke DI og de involverede virksomheder for et godt samarbejde om donationen, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Erhvervsstyrelsen står for den praktiske udførelse ift. indkøb af maskiner og koordinering med myndigheder i Ukraine, mens Beredskabsstyrelsen bistår med koordinering af transport til den ukrainske grænse. De første maskiner forventes at være ved den polsk/ukrainske grænse den 5. maj.
- Jeg er på både mine egne og branchens vegne glad og stolt over, at vi på rekordtid, og i et meget effektivt samarbejde med Erhvervsministeriet, har kunnet bidrage med at få denne væsentlige donationen fra Danmark til Ukraine realiseret. Materiellet kommer nødstedte områder og mennesker til stor gavn, og det er mit håb, at endnu flere virksomheder vil byde sig til ved yderligere behov, siger bestyrelsesformand Jesper Arkil, Arkil Holding A/S.