Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dansk Infrastruktur: Hele markedet skal aktiveres
Abonnementsartikel
Skal Infrastrukturplanen 2035 føres ude i livet, så skal hele markedet aktiveres, for ellers er der ikke nok kapacitet, lyder vurderingen fra Torben Liborius, direktør i Dansk Infrastruktur.
I Dansk Infrastruktur arbejder Torben Liborius på at sikre et dedikeret fokus på de opgaver, som infrastrukturvirksomhederne, medlemmerne og entreprenørerne skal have løst. Ud af de i alt cirka 6000 medlemmer i DI Byggeri er cirka 1000 også medlemmer i Dansk Infrastruktur, hvor man kort fortalt arbejder med alt det, der er under knæhøjde og uden tag, hvilket vil sige områder som veje, jernbaner, kloaker, ledninger, fjernvarmerør, broer, havneanlæg og klimatilpasningsløsninger.
Områder der kræver et særligt fokus, ikke mindst fordi her er tale om en stor gruppe af virksomheder, der på lange stræk har fællesskab med hele byggeområdet, men på deres marked har nogle lidt andre forhold. Det handler mest af alt om at man på infrastrukturområdet hovedsageligt har at gøre med offentlige kunder, og i det arbejde er processen anderledes end i byggeriet.
- Det skal vi sørge for at have tilstrækkelig fokus på, og det er en af mine opgaver at sikre, at der er en dialog-part, der specifikt tager sig af infrastrukturplanen, og når det handler om det kommunale område, at der er nogen, der fokuserer på, hvad kommunerne gør på deres del af infrastrukturområdet, forklarer Torben Liborius til Maskinteknik.
Ud af alle de kilometer vej, der er i Danmark, er blot 10 procent statsvej - 90 procent af vejene er altså kommunale, og det betyder, at kommunerne som samlet aktør er en gruppe, der skal håndteres, og det gør man i Dansk Infrastruktur fra hovedsædet i Industriens Hus i København.
Transportinitiativer for 105 mia. kr.
Med Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021 er det aftalt, at der investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i perioden 2022-2035. Og sammen med de igangværende investeringer, fornyelser og vedligeholdelser udgør investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr. Det er en kæmpemæssig opgave, men det er en opgave man i Dansk Infrastruktur længe har ventet på blev stillet branchen i udsigt.
- Hvis vi ser på, hvad der skal ske på Vejdirektoratets område, så har der over de senere år været en faldende aktivitet. Der er både vedligehold og bygning af nye veje. Det er en kurve, der er gået nedad. Den vender i år, og så skal der i de kommende år være en stigning i øget aktivitet, der ligner Alpe-d'Huez i Tour de France, lyder forudsigelsen fra Torben Liborius.
- Lige nu taler man så om, at udbygningen af fjernevarmen skal gå hurtigere, og det kan udskyde nogle vejprojekter. Hertil siger vi, at det vil presse kapaciteten i branchen, og at man må se på projekterne, når man er klar til det. Vi bakker op om at, Danmark skal blive fri af russisk gas man skal bare træffe de beslutninger, der sikrer det mest effektive resultat, og det kender vi ikke endnu.
- Vejdirektoratet, som vi er i god dialog med, har forsikret os om, at de ting, der er planlagt til at blive sat i gang i 2022 og 2023, dem vil de også udbyde, så vi kommer til at lave noget, forklarer Torben Liborius, som dog fortæller, at nogle kommuner lige nu udskyder projekter på grund af de stærkt stigende asfaltpriser, hvilket betyder, at man ikke længere kan få så mange kilometer veje som budgetteret.
Fornuftig udbudsmodel
Uanset om samtlige projekter i Infrastrukturplan 2035 bliver præcis som planlagt, så får branchen nok at se til det kommende årti, og der bliver brug for alle hænder, hoveder og maskiner.
- Hvis vi skal have den store aktivitet, som infrastrukturplanen forudsiger, så vil hele markedet skulle aktiveres, for ellers er der simpelthen ikke kapacitet nok til at få lavet det arbejde, der skal laves, lyder det fra Torben Liborius, som mener at opgaverne falder på et meget tørt sted.
- Der er ingen tvivl om, at sektoren har været udsultet. Vi har oplevet, at folk er afvandret, og de folk skal finde tilbage. Og det bliver en klar udfordring, og for flere år siden sagde vi til politikerne, at holder man ikke en jævn kadence i efterspørgslen, så kan man ikke bare forvente, at entreprenørerne står klar med tilstrækkelig kapacitet, når planen så endelig kommer.
Vejdirektoratet har i foråret 2022 efter det man i Dansk Infrastruktur kalder en god markedsdialog tilkendegivet, at de kommende udbud hovedsageligt vil komme som hovedentrepriser, der vil blive skåret op i størrelser, hvor det ikke kun er de allerstørste entreprenørvirksomheder, der kan byde på opgaven, og hvor det er muligt at byde på flere opgaver.
- Man har formået at lave en model, der tilgodeser hele markedet, lyder det med en tilfreds mine fra Torben Liborius, der ser frem til at der kommer flere af de store, gule entreprenørmaskiner maskiner i arbejde ude i det danske landskab.
Knuder skal løsnes
Projekterne, der står først for, er den Østjyske Motorvej, fortsættelsen af motorvejsudvidelsen hen over Vestfyn og så er der ellers en række vigtige knudepunkt-projekter, der ifølge Torben Liborius hver for sig ikke er "monsterstore", men det er ting der har ventet i adskillige år, og hvor der til daglig er en deraf følgende udfordring for mobiliteten.
- Hør trafikradio hver morgen, så kan man høre, hvor der skal arbejdes, konstaterer Torben Liborius, for hvem det nu handler om at holde både politikerne på Christiansborg og i kommunerne varme, så den store politiske forbrødring blive omsat til handling med det samme.
- Det, der har betydning for branchen lige nu, det er at projekter, der er sat til at starte op i 2022, at de rent faktisk både kommer i udbud, og at de bliver til aktivitet. Vi har ventet så længe, at nu skal det blive til noget, slutter Torben Liborius.