Bæredygtighed er et stadig mere vigtigt parameter i byggeriet, også i forbindelse med udbygningen af infrastrukturen. Det blev ikke mindst slået fast, da Benny Engelbrecht (S) tidligere på foråret mistede posten som trafikminister, da klimaregnskabet i Infrastrukturplanen 2035 ikke stemte.

- Det illustrerer, hvor vigtigt det er at få nogle realistiske beregninger og budgetter ind for CO2-klimabelastningen, så vi sikrer os, at alle de reduktionspotentialer, der ligger, ikke alene i tilgangen til hvilke materialer man ender med at vælge, men at man også ser på reduceret CO2-belastning allerede i design-fasen, fortæller Torben Liborius til Maskinteknik.

Underdirektøren i DI slår fast, at klimaet ikke længere blot skal behandles som varm luft, og det handler nu om at infrastrukturbranchen, kommer mere ind og påvirker nye anlæg, så man både får klimagevinst og samfundsnytte ud af nye tiltag.

Se også:

- Vi kender ikke prisen om en uge

- Man skal sikre sig, at der løbende igennem et projekts liv fra det starter som streger på et papir til man står og skal udføre det, at både design og processer bliver så lidt klimabelastende, som muligt. Og der ligger faktisk et ret betydeligt reduktionspotentiale i designfasen, vurderer Torben Liborius.

Fokus på CO2

Alt for ofte sker det ifølge Torben Liborius, at skal man eksempelvis bygge en bro, så bygger man den, som man har gjort det mange gange tidligere. Men at fortsætte i den gamle gænge, er ikke det, der ifølge DI fører til udvikling.

Torben Liborius er chef for Dansk Infrastruktur og underdirektør hos DI. Foto: Jakob Tilma.

- Vi skal gøre op med at gøre alt, som vil plejer, fordi det føles trygt og godt. Hvis man rent faktisk går aktivt ind i at lave en designfase, hvor det er et mål at reducere CO2-belastningen i projektet, så ligger der nogle store potentialer allerede der, forklarer Torben Liborius, som mener, måden man arbejder på i dag, ikke er optimal, klimamæssigt set.

- Hvis hele besparelsespotentialet skal høstes i udførelsesfasen, i byggefasen, hvor det eneste man har at rokke med er, at byggepladsen kan gøres fossilfri ved at udskifte maskinerne, eller man i sit materialevalg vælger dem med et lavere CO2-aftryk, så er man gået glip af hele den besparelse, der ligger i måske at bygge tingene anderledes, eller sørge for at det var den rigtige konstruktion, der blev lavet, lyder det fra Torben Liborius, som dog ikke tror, at man vil kunne gøre anlægsarbejderne 100 procent CO2-neutrale.

Men det er heller ikke målet for Dansk Infrastruktur, her handler det om at finde en balance, der betyder at samfundet kan fortsætte sin udvikling, men hvor fundamentet, infrastrukturen, hen ad vejen bliver mindre CO2-belastende.

Hos Dansk Infrastruktur lægger man op til at gøre CO2-gevinster til en del af rådgiverens opgave, uanset hvor entreprenøren kommer ind i forløbet, så man fra start har et CO2-budget at arbejde med. Målet er i den sidste ende at få vished for, om man reelt får reduceret noget ved indsatsen.

- Når man skal reducere sine udgifter hjemme i husholdningen, så starter man med at lægge et budget for at finde ud af, hvor det er pengene går. Lidt på samme måde må vi se på, hvor det er udledningen af CO2 ligger. Har man det inde i sin designfase, så har man gjort det nemmere, end hvis besparelsen først skal findes nede i supermarkedet. Hvis man blot går efter at købe budgetudgaven hver gang, kan det være man får købt noget forkert, selvom man nok købt noget, der var billigere, vurderer Torben Liborius.

Udbud skal også omhandle CO2

I DI efterspørger Torben Liborius, at man i forbindelse med udbud af projekter får entreprenørerne ind tidligere i processen, sådan at entreprenørens kompetencer kan inddrages tidligere. Udbuddene skal ikke handle mindre om økonomi, men de skal også handle om CO2 - og CO2 skal have en pris, der skal synliggøres i selve anlægsprojektet.

- Hvis man ved, at ét ton CO2 har en given pris, så kan man i projekteringsfasen se, hvis man har sparet en vis mængde CO2. Så kan man gange prisen på og se, hvad vi så har sparet her. Og den besparelse, den kan vi bruge på at vælge nogle materialer, der er lidt dyrere, med en reduceret klimabelastning. Fordi vi netop reducerer vores CO2-belastning. Så det, at CO2 har en pris, det er en nøgle i det her.

Den 20. april fremlagde Regeringen sit udspil til en CO2-afgift, og den ligger op til, at afgiften skal være 750 kroner pr. ton CO2 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU's kvotehandelssystem og 375 kroner pr. ton CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU's kvotehandelssystem. Oveni kvoteprisen bliver det samlet 1.125 kroner pr. ton CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU's kvotehandelssystem. For mineralogiske processer med videre foreslås en afgift på 100 kroner pr. ton CO2. Oveni kvoteprisen bliver det 850 kroner pr. ton CO2.