Lyt til artiklen:

DBL-vinder overrakt vandrepokal

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Abonnementsartikel

Torsdag fik vinderen af DBL Entreprenør Jan Aggerholm Andersen overrakt vandrepokalen, som nu igen skal pryde hylderne hos Zeppelin Danmark indtil der igen skal afholdes DBL.

Jan Aggerholm Andersen.

Det navn står nu indgraveret i DBL-vandrepokalen, som den unge Zeppelin-lærling gjorde sig fortjent til, da han blev Danmarks bedste lærling for entreprenørmaskinmekanikere i forbindelse med DM i Skills i Høng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er trofæet afleveret til vinderen. Det skete i forbindelse med et Zeppelin-arrangement, hvor repræsentanterne Per Hedetoft fra Maskinleverandørerne, Erling Jensen fra Dansk Metal og Esben Gammelgaard fra HEG var mødt frem for at lykønske vinderen.

Zeppelin-lærling tager DBL-titlen

Se også:

Zeppelin-lærling tager DBL-titlen

Sejren kom i hus efter et par intense konkurrencedage, hvor deltagerne var blevet udfordret på deres faglige viden og formåen. Opgavernes sværhedsgrad havde fået et nyk opad i forhold til sidste år, hvor flere deltagere blev færdige med alle opgaverne før tid. Det var ikke tilfældet i år.

rich-media-3
Christian Aggerholm Andersen (tv) og Jan Aggerholm Andersen. Pressefoto.

Under Zeppelin-arrangementet var der også tid til at hylde Jans fætter Christian Aggerholm Andersen, der vandt trofæet sidste år under E&H i Herning.

Det var fjerde gang, DBL løb af stablen. Konkurrencen afholdes af Maskinleverandørerne, og derudover står Dansk Metal, 3F, Kramp og HEG bag arrangementet. Maskinteknik er mediepartner.