En ældre amerikansk forskningsartikel spiller ifølge Rambøll fejlagtigt en hovedrolle i den kritik, som danske medier de seneste uger har rejst mod miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm i København.

- Påstanden om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert, siger Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll.

- Vi har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få videnskabelige artikler om frigørelse af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering, siger Stine Gro Jensen.

Den tekniske baggrundsrapport, som Rambøll har brugt til at antage, at én procent af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund, er skrevet af den uafhængige, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og har titlen "Teknisk baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser".

Rapporten beskriver frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med gravespild, og inkluderer blandt andet data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg. Data og resultater i rapporten kan også anvendes, hvad angår frigivelse af næringsstoffer under klapning. Der indgår i rapporten også flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund såsom strømningsforhold og sedimentspredning. Rapportens vurdering af, at der frigives kvælstof i størrelsesordenen på én procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er på samme niveau som det amerikanske studie. Det amerikanske studie er taget med i miljøkonsekvensrapporten for at underbygge disse data, og det amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være faldet anderledes ud.

- De 11 tons biotilgængeligt kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved klapningen af Lynetteholm-sediment, skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof til området på cirka 1000 tons fra land og cirka 10.000 tons fra Østersøen, som stammer fra oplandet generelt. På denne baggrund er klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt, siger Stine Gro Jensen.

Herudover har myndighederne besluttet, at der skal gennemføres kompenserende tiltag, som modsvarer det udledte merbidrag af kvælstof til vandområde Køge Bugt. Når disse tiltag bliver gennemført, vurderes det, at kvælstoffrigørelse fra klapning af havbundsmateriale fra Lynetteholm-projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i vandområde Køge Bugt.