Der er forholdsvis stille på kontoret hos Anton Christensen ApS i Snejbjerg ved Herning. I hvert fald i dag, hvor Maskinteknik har valgt at besøge entreprenøren. Solen skinner gennem lamellerne ned på et lille granitspringvand i hjørnet af lokalet. Herfra udspringer bizart, neongrønt vand, og det er denne rolige piplen, der fylder øregangene, fra det øjeblik man åbner døren. Dét og så den køleskabsagtige brummen, der kommer fra et stort akvarie, hvor en flok fisk holder til. På de lyseblå vægge i lokalet hænger diverse uddannelsesbeviser. Det er de tidligere frontfigurer i firmaet Anton Christensen, som var stifter, og Leif Christensens. Sidstnævnte tog over for sin far. I dag er det tredje generation Christina Christensen, der sidder i direktørstolen i Anton Christensen ApS.

Hun taler lige i telefon. Det gør hun ofte, fortæller hun. Det er hovedsageligt hende, der står for at koordinere, hvad de 10 medarbejdere i firmaet laver.

- Telefonen er aldrig slukket, den kan altid ringe, siger hun.

Det kan være midt om natten, lørdag aften eller for den sags skyld juleaften. For hvis det lille vandværk ude i Snejbjerg har et problem, så er det den lokale entreprenør Anton Christensen ApS, man tager fat i.

- Vi er her for at hjælpe de lokale. Det er 24/7 hele året rundt, siger Christina Christensen.

Og det er faktisk næsten uanset, hvad problemet er, så vil man gøre, hvad man kan for at hjælpe.

- Der var engang en større virksomhed inde i Herning, som stod en lørdag aften og manglede dieselolie. Øh. Sådan noget er vi ikke leverandør af. Men lad os da se, hvad vi kan gøre, sagde Christina Christensen og fortsætter:

- De der lidt anderledes opgaver, hvor andre måske vil sige: Arh, det er ikke vores afdeling, og vi har i øvrigt lukket. Der vil vi altid gøre, hvad vi kan for at hjælpe.

Der er dog grænser for, hvor langt Anton Christensen vil strække sig for at imødekomme folk. Helt bogstaveligt talt.

- Vi er en lokal virksomhed. Vi har ingen interesse i at ligge og køre til Sjælland eller lignende for at tjene en masse penge, siger Christina Christensen.

En familievirksomhed

Udover at være en lokal virksomhed er Anton Christensen også en familievirksomhed. Det er den på flere måder, fortæller Christina Christensen.

- Vi føler os som en lille familie. De fleste af medarbejderne er nogle, der har været her i meget lang tid, og selvom folk tager ud for at prøve noget andet, så vender de alligevel ofte tilbage, forklarer Christina Christensen.

Derudover sidder der hele tre af Christinas familiemedlemmer i firmaet.

- Jeg har både min søster Nanna og min onkel Lars sidende her på kontoret, og så er min fars fætter også ansat her, siger Christina Christensen.

Christina Christensen. Foto: Tim Søgaard.

Hun er som nævnt tredje generation i spidsen for det snart 70 år gamle firma. Hun overtog efter sin far Leif, der trak sig tilbage i 2019 efter 30 år som direktør. Han gik bort i 2020 i en alder af kun 60 år.

- Det er jo en ære. Der er så meget historie i det, og et eller andet sted er det jo min families identitet, så at være så stor en del af det, det betyder rigtig meget, siger Christina Christensen.

Spørger man hende, om hun følte et pres, da hun overtog tøjlerne, er svaret nej.

- Men jeg tror, jeg skulle bevise overfor mig selv, at jeg var god nok, siger Christina Christensen.

"Det har jeg lavet"

Hun udviklede en interesse for entreprenørarbejdet allerede i en tidlig alder. Da de andre tog knallertkørekort, tog hun traktorkørekort, så hun kunne hjælpe til med at køre maskiner ude i grusgraven.

- Det var sjovt at få lov til at køre maskiner, men jeg tror snarere det var sammenholdet herude, som trak i mig allerede dengang, siger Christina Christensen.

Og så kunne hun godt lide at kunne pege på noget og sige: "Det dér. Det har jeg lavet."

Det kom også til udtryk, da hun skulle flytte hjemmefra. I stedet for at flytte i lejlighed, som mange af hendes jævnaldrende gjorde, købte hun et lille hus i Haunstrup og gav sig til at renovere det hele selv. Efter tre måneder stod hun med et funklende, nyt hjem.

- Jeg kan godt lide at bruge hænderne. Jeg har altid gerne villet være ude og lave noget, som folk kunne se. Nu sidder jeg så inde på kontoret, siger Christina Christensen og griner lidt over ironien.

Men inden det kom så vidt, og Christina Christensen satte sig i direktørstolen, har hun i en lang årrække netop været ude og bruge hænderne.

Hun tog en uddannelse som teknisk designer og fik job hos en maskinvirksomhed, hvor hun havde været i praktik. Her tegnede hun blandt andet trykimpregneringsanlæg og vacuumtørringsanlæg til træindustrien, og var glad for jobbet.

Men hun ville gerne hjem. Så Christina Christensen fik det arrangeret således, at hun havde to dage i ugen hjemme i familievirksomheden, mens hun fortsatte de resterende dage hos maskinvirksomheden.

- Og så på et tidspunkt skulle jeg bare være her. Hele tiden, fortæller Christina Christensen.

- Løs opgaven

Og hendes far Leif kunne godt bruge hende. Opgaverne var meget forskelligartede. Det kunne være, der skulle laves nogle tegninger til en konkret opgave, men det kunne også være, at der en dag var brug for en til at køre dumper, og så gjorde Christina Christensen det. Hun var også ganske ferm indenfor GPS-udstyr.

Henad vejen begyndte hun at få ansvaret for sine egne projekter, og en dag besluttede hun sig for at tage en kloakmestereksamen.

Når man får at vide, at det var virkelig godt, vi kom. Det er fedt.

- Christina Christensen, direktør i Anton Christensen ApS.

- Jeg havde jo en del erfaring med det efter at have arbejdet med det sporadisk. Min far var altid god til at give mig opgaver og sige: "Løs dem og så spørg, hvis du er i tvivl." Det, synes jeg egentlig bare, har været fedt. Han har betydet rigtig meget for mig, fortæller Christina Christensen, inden hun bliver afbrudt.

Der står en mand foran skrivebordet på kontoret. Christina rejser sig for at tage imod ham.

- Kan jeg købe et betonmufferør? spørger han.

- Jamen beton det er jo ikke noget... Det skal bestilles hjem, hvis det er. Hvad skal det bruges til? spørger Christina.

Mens manden forklarer situationen, bliver han afbrudt af Christina.

- Du kan tage et stykke PWC-rør, sætte ovenpå og så smide en prop på, siger hun.

Manden tager lige et sekunds betænkningstid, inden han spørger:

- Kan man gøre det?

- Ja, svarer Christina.

- Kan man købe sådan en hos jer?

- Det kan du godt, siger Christina og trasker ud på lageret efter røret.

Kunderne er forskellige

- Jeg tror, det, der driver mig, er det der med at hjælpe folk med deres små udfordringer rundt omkring. Folk skal være glade, når vi forlader dem. Jeg gør også meget ud af at være ærlig overfor kunderne, så de forstår, hvad det drejer sig om, siger Christina Christensen, da hun kommer tilbage fra lageret.

Kundekontakten er vigtig, siger Christina Christensen. For alle mennesker er forskellige og skal tackles forskelligt.

- Vi har sommetider kunder, der har rotter. Det kan være meget grænseoverskridende for dem, mens vi andre måske tænker: "Nåh ja, det er jo bare en rotte." Men det skal man jo ikke sige, hvis man kommer ud til en, der nærmest allerede er flyttet ud af huset, fortæller Christina Christensen.

Det meste af det arbejde, som Anton Christensen udfører, foregår desuden nede i jorden, og det er ikke alle, der har forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at det fungerer. Men som Christina Christensen peger på, så vil man jo eksempelvis gerne, at det, der ligger i toilettet, forsvinder, når man trykker på knappen.

Det har dog også sine fordele at arbejde i jorden.

- Det er sket, at jeg er blevet ringet op af en kunde, der spørger, hvornår vi kommer, hvortil jeg svarer: "Jamen, vi har været der. Vi er færdige." - "Det kan jeg da slet ikke se, svarer de så." Det er lidt sjovt, at man kan bakke ind i nogens forhave, grave et kæmpe hul, lægge fliserne om, og så kan de slet ikke se, man har været der, siger Christina Christensen.

Men det fedeste er, når det virkelig brænder på, og Anton Christensen formår at løse opgaven.

- Når man får at vide, at det var virkelig godt, vi kom. Det er fedt, siger Christina Christensen.

Tæller ikke timerne

Men hvad er så det sværeste ved jobbet? Det er at få tiden til at slå til, siger Christina Christensen uden at tøve.

Hun tør ikke sige, hvor mange timer i ugen hun bruger på arbejde.

- Det der er nødvendigt. Og så synes man alligevel, man burde gøre lidt mere nogle gange. Men så længe, man synes, det er fedt, så tæller man ikke timerne, siger Christina Christensen.

Christina Christensen da hun overtog tøjlerne i Anton Christensen ApS i 2019. Privatfoto,

Og det, at det er familievirksomheden, det handler om, er nok også en af årsagerne, der ligger til grund for den ihærdighed, hun lægger for dagen, erkender hun.

- Jeg har jo set, hvordan det altid var en del af min far, siger Christina Christensen.

Og så er der det med telefonen.

- Nogle gange kan man godt synes, at det kunne være sjovt bare at slukke telefonen, køre hjem og holde weekend uden at blive forstyrret, siger Christina Christensen.

Et frirum på vandet

Den ringer ikke altid, fastslår Christina Christensen, men den kan jo gøre det. Derfor vil det altid ligge i baghovedet, siger hun. Der er dog nogle gange, hvor den er på lydløs, indrømmer hun.

Og så er der de gange, hvor hun ikke hører den. Det kan for eksempel være, når hun ligger ude på vandet i sin europajolle.

Christina Christensen har nemlig en stor passion for sejlsport og har deltaget i flere internationale konkurrencer heriblandt VM.

- Det er lidt et frirum, når man ligger derude på vandet. Det kan godt være, at jeg har telefonen med. Men det er ikke sikkert, at jeg hører den, hvis den ringer, siger Christina Christensen, der er både formand og træner i Sunds Sejlklub.

Her er hendes datter Signe på 12 år også medlem.

- Det betyder helt vildt meget, at jeg kan dele den her lidenskab for vand med min datter. Det gør bare alting lidt nemmere, end hvis hun nu synes, at hun skulle spille fodbold. Så havde jeg naturligvis støttet hende 100% i det, og så var jeg nok bare kommet til at stå på sidelinjen i stedet, siger Christina Christensen.

Christina Christensen tør ikke sige, hvor mange timer i ugen hun bruger på arbejde. Foto: Tim Søgaard.

Tiden med familien betyder meget for Christina Christensen. Hun og hendes kæreste Martin bor i øjeblikket sammen i et sommerhus tæt på Sunds.

- Vi havde jo egentlig drømmehuset. En landejendom. Men der var lidt langt derfra til sejlklubben, og det gav meget kørsel. Så kom jeg til at sige til Martin, at det kunne være, vi skulle købe et lille sommerhus ved Sunds og bo der i hverdagene, fortæller Christina Christensen.

Så de solgte drømmehuset og købte et lille sommerhus i Sunds og et "vinterhus" i Snejbjerg.

- Det var helt fantastisk. Der er mange, der aldrig ville flytte fra deres drømmehus, men vi kan godt lide at gøre det, vi lige føler for. Jeg tror, at det nogle gange er vigtigt at kigge indad, inden man bliver træt af tingenes tilstand, og sige, så vælger vi bare om, siger Christina Christensen.

Villige medarbejdere

Christina Christensen har nu stået i spidsen for Anton Christensen i tre år, og hun synes, at firmaet har et godt, solidt fundament i lokalområdet. Det er i hvert fald missionen, siger hun.

Hvis hun skal beskrive sin ledelsesstil, så bruger hun begrebet ad-hoc ledelse.

- Det handler meget om brandslukning, fordi der er mange akutopgaver. Vi kan sagtens ligge en plan for de næste tre uger, vi kommer bare til at lave den om allerede i eftermiddag, så det er der ikke rigtig nogen idé i, siger Christina Christensen.

Derfor påskønner hun sine medarbejderes samarbejdsiver.

- Jeg synes jo, at de er villige til at gå utroligt langt for mig. Det er nok den ånd, vi har i virksomheden. Vi hjælper hinanden. Nogle gange ringer jeg klokken lort om natten og vækker dem, og alligevel er de næsten altid villige til at finde en måde, de kan hjælpe på, siger Christina Christensen.

Hun håber og tror også på, at det er sådan, hendes medarbejdere opfatter hende.

- Jeg håber, at de synes, jeg også er villig til at gå langt for dem. Min dør er altid åben. Der er ikke nogen, der skal vente på en eller anden medarbejdersamtale, hvis de har et problem. Jeg har altid tid til dem. Og hvis der er en, der kommer og spørger, om de kan få fri tre dage i næste uge, så må vi finde ud af det. Det er sjældent, at de får at vide, at det kan de bare ikke, siger Christina Christensen.

Et kapløb mod tiden

Til slut bliver hun bedt om at pege på det største øjeblik i hendes tid hos Anton Christensen. Efter lidt betænkningstid går hun med dengang, hun stod i spidsen for et projekt med kloakseparering i Fonnesbechsgade i Herning, der havde en stram deadline, fordi flere hundrede cykelryttere skulle køre langs gaden i forbindelse med Giro d'Italia i 2012.

- Det var første gang, jeg selv sad for bordenden ved et større kloakprojekt, hvor jeg skulle koordinere det hele med bygherren og alle ledningsejere. Vi knoklede virkelig til sidste time og blodsdråbe. Det var lidt et svendestykke for mig, beretter Christina Christensen.

Christina Christensen og hendes onkel Lars Christensen gennemgår et vandløbsprojekt.

Hun fortæller, at det var en kombination af hele holdets præstation og det ansvar, hun selv havde, der gjorde det til et stort øjeblik.

- Da vi var færdige, fik vi ros både fra Herning Kommune og Herning Vand, som var meget glade for vores arbejde. På daværende tidspunkt var det også en forholdsvis stor opgave for os, så det var fedt, at vi nåede det og blev færdige, fortæller Christina Christensen.

Siden da, har Anton Christensen udført flere lignende opgaver - blandt andet kloakseparering under Herning Torv. Og selvom de er blevet kontaktet og spurgt, om de ikke har lyst til at give et bud på nogle større opgaver, der ligger lidt længere væk, så er det ikke noget, der giver entreprenøren storhedsvanvid.

- Vi er interesseret i at hjælpe her i lokalområdet, og vi sætter en ære i, at når eksempelvis forsyningen her i Herning ringer, så løser vi opgaven, slutter Christina Christensen.