Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hovedstadens politikere ønsker mere metro
Abonnementsartikel
Partierne bag aftalen vil undersøge om metrolinje til Lynetteholm kan udvides med Islands Brygge og Amagerbrogade - til mere end dobbelt pris.
Nye områder på Islands Brygge og ved Amagerbrogade med samlet 51.000 mulige brugere skal have glæde af ny linjeføring med en kommende metro til Refshaleøen og Lynetteholm. Det mener forligskredsen på Københavns Rådhus, som har udsendt en pressemeddelelse om forslaget.
Linjeføringen er med ni stationer et udvidet alternativ til den linjeføring, som ligger i statens infrastrukturplan, som rummer fire. Med estimeret 13,7 milliader kroner er den også mere end dobbelt så dyr.
Ny bydele
Partierne bag aftalen vil have undersøgt, om den nye linje kan løbe fra Københavns Hovedbanegård via Bryggebroen og DR-byen over Amagerbrogade op til Refshaleøen og videre over til Kløverparken og Lynetteholm.
Ved at rykke linjen sydligt under Amager kommer der metro til dele af byen, der i dag ikke er metrobetjent. Den nye linje vil betjene mere end 51.000 beboere, arbejdspladser og studiepladser i 2035, og løse kapacitetsudfordringen i den eksisterende metro under havnen.
Tilfredshed hos FRI
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hilser forligskredsens forslag velkomment, da det giver mulighed for, at landets rådgivere nu kan begynde at få et mere præcist billede af den kommende linje og dermed kan begynde at planlægge deres ressourcer og samarbejder ift. det kommende metroprojekt.
- Vi har siden infrastrukturplanens vedtagelse - og de facto endnu længere - vidst, at København stod over for en udvidelse af Metroen. Men ind til videre, har planlægningen i høj grad beroet på gætværk om både timing og størrelsen af det reelle projekt, siger Adm. direktør i FRI, Henrik Garver og uddyber:
- De mange bud på en linjeføring har været så forskellige af omfang og tidsramme, at det i praksis ikke har været muligt for de rådgivere, der potentielt kan løse opgaven, at forberede sig reelt. Oplægget, der involverer hele ni metrostationer, er en væsentlig forøgelse i forhold til den linjeføring, som ligger i statens infrastrukturplan. Det mere præcise billede af projektet, som vi nu kan danne os, gør det lettere at vurdere, hvad det er for et hold af rådgivere, der skal til for at kunne projektere og designe den nye etape. Hvilke kompetencer findes i den enkelte virksomhed? Hvilke kompetencer skal vi hente fra samarbejdspartnere? Er der internationale kompetencer, som vi skal have med om bord? Er der andre opgaver, vi ikke skal byde på, så vi står skarpest muligt til at vinde mere metro i København? Det er den type overvejelser, som nu bliver mere konkrete i virksomhederne. Derfor er meldingen fra Borgerrepræsentationen i København vigtig. Hvis vi skal kunne stige af og på den nye linje i 2035, så skal vi til at begynde den konkrete planlægning inden længe. Og det kan den rådgivende ingeniørbranche så begynde at forberede sig på, allerede nu. fastslår Henrik Garver.