Lyt til artiklen:

Velbesøgte lift-kurser hos Zeppelin Rental

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Abonnementsartikel

Sikkerhedskurser er en øjenåbner - også for erfarne lift-operatører, mener Zeppelin Rental.

Zeppelin Rental vægter sikkerhed højt og afholder derfor løbende IPAF kurser for operatører af lifte. IPAF står for International Powered Access Federation og er et globalt anerkendt kursus, stiftet af en brancheorganisation, der promoverer en sikker og effektiv brug af lifte.

Brug for liftoperatører på Fehmern

Da vi møder IPAF instruktør Per Poulsen på Zeppelin Rentals afdeling i Rødby støder vi også på en polsk tolk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jamen, det er fordi, jeg ikke taler polsk og i dag har vi en række polske håndværker på liftkursus. Så taler jeg engelsk, og tolken oversætter så løbende til polsk, siger Per Poulsen.

Efterspørgsel på lifte smitter også af på kursusaktiviteten.

- Vi ønsker selvfølgelig, at vores kunder er og føler sig sikre, når de betjener vores lifte. Så med vores kurser øger vi sikkerheden for de personer, der betjener liften, men også for alle, der befinder sig på arbejdsstedet omkring liften, siger Per Poulsen, der afholder kurserne.

Med et gennemført kursusbevis i hånden har man som operatør også lært, hvordan man bedst og mere effektivt bruger liftene.

- Selv om vi har kursister, der har kørt med lifte i mange år, så er kurset for mange af dem alligevel en øjenåbner. De bliver udfordret på deres rutiner, og det går op for dem, at hvis de lige ændrer adfærd her og der, så kommer de sikkert hjem hver dag, siger Per Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheder prioriterer sikkerhed

Hos flere og flere virksomheder står sikkerhed og arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

- Vi oplever, at mange arbejdspladser prioriterer sikkerhed højere og højere. Virksomhederne tager ansvar for deres medarbejders tryghed og trivsel og arbejder på at nedsætte risikoen for uheld. Der er jo både menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med det at komme til skade. En beskadiget hånd kan hurtigt resultere i flere sygedage for ikke at tænke på de psykiske påvirkninger, man bliver udsat for ved et uheld, siger Per Poulsen.

Zeppelin Rental har et større arsenal af forskellige lifttyper i sortimentet. Det gælder blandt andet bomlifte, saxlifte og søjlelifte.