Lyt til artiklen:

Dækkene bliver bredere

00:00
Hastighed: ???x
02:47

Abonnementsartikel

NDI Group oplever en stigende tendens til at entreprenørbranchens maskiner kører med bredere dæk for at sikre endnu bedre greb samt bæreevne.

NDI Group oplever en stigende tendens til, at entreprenørkunderne efterspørger dæk og fælge, der er bredere end det, maskinerne er monteret med fra fabrikken.

Begrundelsen er, at de de store maskiner bedre kan overføre kræfterne, og dermed kan man opnå en højere effektivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en af de tendenser, vi ser, og som vi har fokus på at levere specialløsninger til, fortæller Kim Poulsen fra NDI Groups afdeling for landbrugs- og entreprenørdæk.

Han tilføjer, at NDI Group har egen fælgfabrik, der også fremstiller specialfælge tilpasset kundens behov. Desuden har NDI Group stærke samarbejder med dækfabrikanter som Yokohama Off-Highway Tires, der forhandler mærkerne Alliance og Galaxy samt Bridgestone, Goodyear og Michelin.

Stort lager

- I dag handler det om meget mere end at sælge dæk og fælge. Det gør vi selvfølgelig stadig, og med et lager med 500.000 dæk til næsten alle typer af rullende materiel og vores egen logistikafdeling er det fortsat vigtigt for os at tilbyde kunderne adgang til et meget stort og bredt varesortiment og hurtig levering - ikke mindst til entreprenørbranchen, fortæller Kim Poulsen fra NDI Group.

Han fortæller, at seneste nyhed til entreprenørbranchen er en ny dækserie fra NDI Groups eget private label mærke, Nordexx.

Hurtig hjælp

En anden tendens er, at det handler om meget mere end bare at sælge dæk, som var det, der kendetegnede NDI Group i de første år af virksomhedens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NDI's forretning handler nu også om at sikre oppetiden på kundernes maskiner.

- Det kan vi levere gennem vores strategiske samarbejde med dæk- og værkstedskæden Super Dæk Service, fortæller Kim Poulsen.

Han ser en stigende værdi i dette strategiske samarbejde med Super Dæk Service, fordi entreprenørmaskiner har brug for at blive hurtigt kørende igen efter nedbrud som følge af eksempelvis punkteringer.

- Vi oplever en stigende interesse for vores samarbejde med Super Dæk Service, der har 62 fysiske afdelinger og op til 75 servicebiler i hele landet, som er del af Super Dæk Breakdown Service. På den måde kan man sige, at det for os er kommet til at handle om mere end dæk. Det handler om at sikre vores kunders mobilitet gennem både adgangen til et stort, fysisk lager med hurtig levering, men også gennem service, så vi kan få kunderne hurtigt kørende igen ved nedbrud, og ikke mindst levere specialløsninger, der er skræddersyet til kundens behov. Det er det, vi mener, når vi taler om, at vi lever af at holde kundernes forretning rullende, siger Kim Poulsen.

NDI Group beskæftiger i dag cirka 1000 medarbejdere og er til stede i de nordiske lande samt i Tyskland og Kina. Virksomheden har netop fejret sit 50 års jubilæum med to års coronaforsinkelse.