Lyt til artiklen:

Én kikser trækker ned

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

CG Jensens 2021-regnskab er mærket af en enkelt sag med en stor nedskrivning.

CG Jensens 2021-regnskab er mærket af en enkelt sag med en stor nedskrivning.

- Desværre har et enkelt af vores projekter været ramt af et større tab, som påvirker CG Jensens regnskab negativt. Det er vi naturligvis ærgerlige over. Vi har identi­ficeret og håndteret problemstillingerne og vi glæder os over, at vi kan mærke effekt af vores tiltag, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremhæver medarbejdernes indsats i et år med svære arbejdsbetingelser.

- Jeg er stolt af, at vores divisioner generelt er lykkes med at styre rigtig fornuftigt igennem et 2021-kølvand med prisstigninger, leveringsvanskeligheder og mangel på arbejdskraft. For os har det været afgørende fortsat at kunne tilbyde vores kunder en høj faglighed og fremdrift - og det er lykkes, siger han.

Fremtidssikring af arbejdspladsen

CG Jensen har i en årrække præsteret en af branchens højeste overskudsgrader. Firmaet har dog ikke kun haft fokus på den økonomiske bundlinje - også arbejdet med den grønne og sociale bundlinje har fyldt meget, ikke mindst i 2021.

- Jeg glæder mig over, at vi i CG Jensen fortsat har haft overskud til uanfægtet at arbejde videre med vores grønne omstilling, en højere grad af diversitet i vores medarbejderstab samt uddannelse af næste generation af hånd­værkere og byggestyrere. Dét er - i min bog - også rettidig omhu, siger Michael S. Larsen.

Blandt handlingspunkterne kan nævnes, at CG Jensen arbejder for at blive klimaneutral i 2029 - og gennem en lang række tiltag forventer at kunne reducere sit CO2 aftryk med 90 procent allerede i 2024. Reduktionsplanen er blevet til i et samarbejde med CG Jensens medarbejdere, som gennem interne workshops har bidraget med 160 konkrete forslag til, hvordan CG Jensen kan bygge og anlægge grønnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CG Jensen har også været med til at stifte foreningen Byggeriets Diversitetsdag, hvor man sammen med Arkil, Ambercon, STARK, Hilti Danmark og foreningen Divérs arbejder for at sikre en højere grad af diversitet i byggebranchen.

Forventninger til 2022

CG Jensen er gået ind i 2022 med en fornuftig ordrebog - og i første kvartal har man allerede realiseret en solid ordretilgang.

- Branchen er fortsat udfordret af blandt andet prisstigninger og leveringsvanskeligheder - og ikke mindst usikkerheden omkring de konsekvenser, krigen i Ukraine kan give. På den baggrund ser vi, at 2022 også kan blive udfordrende. Vi har dog identificeret de udfordringer, vi kigger ind i - og har tilpasset strategien i henhold hertil. Ordre-pipelinen ser desuden stærk ud, og vi har en god dialog med vores kunder og samarbejdspartnere, lyder det fra direktøren.