Lyt til artiklen:

25 år i dansk Cat-tjeneste

00:00
Hastighed: ???x
04:00

Abonnementsartikel

Servicechef Søren Haurum, Zeppelin Danmark A/S, har fejret 25-års jubilæum hos Caterpillar-importøren i Skejby.

SKEJBY: Da servicechef Søren Haurum tidligere på året holdt sin 43-års fødselsdag, var det samtidig en markering af, at det var præcis 25 år siden han havde sin første arbejdsdag hos den danske Cat-importør. På sin 18-års fødselsdag startede han i lære som entreprenørmaskinmekaniker i virksomheden, som dengang hed Enmarco. Senere blev navnet Geveke og derefter Pon Equipment, inden tyske Zeppelin overtog Cat-importøren i 2020.

Vi udfordrer virkelig vores lærlinge - meget endda - og vi kræver ordentlighed på alle måder.

Servicechef Søren Haurum, Zeppelin Danmark A/S

- Det var allerede dengang en rigtig god arbejdsplads, hvor man som elev lærte alle de basale dyder, som for eksempel at holde orden i værktøjet og være en del af et hold, fortæller han til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overtog ansvaret i 2017

Søren Haurum har været væk af to omgange. Første gang efter endt læretid, hvor værnepligten blev afviklet gennem otte måneder. Her fik den nyudlærte mekaniker fik lov til at skrue i hærens materiel.

Anden gang var cirka fem år senere, hvor han tilbragte et års tid hos datterselskabet Sitech. Gennem den resterende del af årrækken har han haft sin daglige gang i Skejby.

Gennem årene har århusianeren haft forskellige stillinger i virksomheden. Hvor han har siddet de fleste af årene som formand, inden han i 2017 blev service chef i Skejby med ansvaret for matrikel, værksted og klargøringen. I dag har han tilmed værksted og klargøring i Brøndby som ansvarsområde.

- Det er et både afvekslende og udfordrende job med mange forskellige opgaver. Jeg har heldigvis 4 rigtig dygtige formænd under mig, som hver sørger for at svende og lærlinge både trives og udvikles på de to lokationer, fortæller Søren Haurum.

Lærlinge udfordres

Medarbejdernes trivsel er altafgørende for, at virksomhedens produktion opretholdes, for ifølge Søren Haurum ligger Zeppelins store styrke i medarbejderstaben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om at give folkene de rette kompetencer. Derfor gør vi rigtig meget ud af screeningsprocessen, når vi ansætter nye svende og lærlinge. Vi udfordrer virkelig vores lærlinge - meget endda - og vi kræver ordentlighed på alle måder. Der skal ryddes op, værktøjet skal være i orden og det samme gælder arbejdstøjet, siger han og tilføjer, at svendene gerne tager stor del processen, siger han og tilføjer:

- Når alle er med, fungerer teamet bedst. Og det er ekstremt vigtigt hos os, at man bliver en del af godt team. Det glæder både på værkstedet, men også i vores administration, hvor jeg har min dagligdag, fastslår han.

rich-media-4
Zeppelins store styrke er medarbejderne, fastslår Søren Haurum (i midten). Foto: Torben Jastram.

- Men vores mekanikerstab kan håndtere det, og de formår at lære fra sig. Det er helt sikkert derfor, vi har så god succes med vores lærlinge, fastslår servicechefen og hentyder blandt andet til, at det er lærlinge fra Zeppelin i Skejby, som de seneste to gange har vundet Maskinleverandørernes konkurrence Danmarks Bedste Lærling - DBL/Entreprenør.

Stor synlighed

Zeppelin har konstant 6-7 mekanikerlærlinge fordelt på Skejby og Brøndby-afdelingerne.

- Vores formænd er ekstremt gode til at planlægge. Det ændrer sig ikke meget, selvom der nogle år er mere travlt end andre. Da vi er opdelt i to enheder - klargøring og værksted - har vi mulighed for at flytte lidt rundt på folkene, hvis der pludselig er overskydende tid i en afdeling, mens den anden har rigeligt at lave. Det giver en meget stabil produktion, lyder det fra den 43-årige århusianer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han gør en del ud af at være synlig for medarbejderne - ikke kun for de fire formænd men også for svende og lærlinge. Derfor tager han cirka hver anden uge turen til Brøndby for at tilbringe et par dage i den afdeling.

- Når der er spørgsmål, så svarer jeg på dem og bakker generelt op. Det mener jeg er meget vigtigt som leder. Og i kraft af mine mange år i virksomheden har jeg jo et indgående kendskab til både Caterpillar som mærke, til processerne i jobbet og til maskinerne - selvom der naturligvis er sket en hel del med den tekniske udvikling, siden jeg selv var lærling og svend, erkender han med et smil.