VANLØSE: I et villakvarter i Vanløse er entreprenøren Aarsleff i fuld gang med at etablere 80 grønne vejbede for HOFOR. Projektet tog sin begyndelse i efteråret, og da Maskinteknik besøger området midt i juli, er lidt over halvdelen færdige.

Det er ikke en garanti for skybrudssikring, men det er en klar forbedring i forhold til den hidtidige løsning.

Projektleder Marlene Halkjer, HOFOR

Projektet kaldes "Grønne veje", og handler om at forsinke og nedsive en del af vandet, så hovedledningen kan følge med ved voldsomme regnmængder, samt at sende mindre regnvand til rensning på rensningsanlæggene.

Et af de i alt 80 regnbede, der etableres i villakvarteret. Foto: Torben Jastram.

- Det er ikke en garanti for skybrudssikring, men det er en klar forbedring i forhold til den hidtidige løsning, fortæller projektleder Marlene Halkjer fra HOFOR.

Fossilfri maskinpark

Et af tildelingskriterierne på entreprisen bestod i CO2-reducerende tiltag ved arbejdet.

- Der kom mange forskellige forslag, og vi besluttede sammen med entreprenøren at afgrænse det til maskinparken, så både støjgener og CO2 udledning mindskes kraftigt siger hun til Maskinteknik.

Det betyder rent praktisk, at Aarsleff benytter elektrisk minigraver - Volvo ECR25 - samt elektrisk jordloppe og pladevibrator. De øvrige maskiner kører på hvo bio-dielsel - blandt andet en mindre Gehl læssemaskine samt to hjulgravere i 16 tons klassen fra henholdsvis Hydrema og Liebherr.

Volvos elektriske 2,7 tons minigraver ECR25 bruges til meget af arbejdet i Vanløse. Foto: Torben Jastram.

Overløb til kloak

De mange regnbede fungerer ved, at nedbøren ledes ind i bedet, hvor det først føres gennem en særlig blanding af filterjord, før det ledes til faskiner og nedsiver i undergrunden i stedet for at ende i hovedkloakken.

Et regnbed er bygget op med ca. 40 cm filterjord øverst og derunder 60 cm faskine. Planter og jord kan i vækstsæsonen - hvor det regner mest - optage en hel del vand, mens resten nedsiver via faskinen.

- Og ved meget voldsomme regnmængder, hvor regnbedene ikke kan følge med, er der i regnbedet etableret et overløb til kloak.

Ingen saltvand

Man ønsker ikke saltholdigt vand fra kørebanerne ned i bedene. Derfor kan der i de koldeste vintermåneder åbnes et spjæld, så regnvandet ledes direkte i kloak. De koldeste måneder er også de måneder, hvor det regner mindst.

En af de største udfordringer i projektet er det øvrige ledningsnet i vejene.

- Nogle af regnbedene er placeret steder, hvor der også er fjernvarmerør og andre ledninger. Det er en udfordring og kræver alternative løsninger - for eksempel med regnbed i de ene side af vejen, mens faskinen er i den anden, hvor der er plads til at grave, siger Marlene Halkjer.

Her laver man betonbund under regnbedet og overløb direkte til faskinen i den anden side af vejen.

Projektet forventes endeligt etableret sidst på året.