Lyt til artiklen:

Entreprenør indgår aftale om nyt hospital

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Abonnementsartikel

Forventningen er, at det nye psykiatriske hospital i Aalborg står færdigt i sommeren 2025.

Entreprenør A. Enggaard A/S har med pensionsselskabet Velliv indgået en officiel aftale med Region Nordjylland om opførelsen af 19.000 kvadratmeter til et nyt psykiatrisk hospital i Aalborg.

Det oplyser A. Enggaard A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opførelsen af det nye psykiatriske hospital sker som et offentligt-privat partnerskab (OPP) med henholdsvis Velliv, A. Enggaard A/S og Region Nordjylland som partnere.

A. Enggaard skal flytte 30.000 kubikmeter jord i Universitetsbyen

Se også:

A. Enggaard skal flytte 30.000 kubikmeter jord i Universitetsbyen

Projektet i Aalborg er det syvende OPP-projekt, som Velliv og A. Enggaard A/S er sammen om at opføre, og for Region Nordjyllands vedkommende er OPP-projektet det tredje og hidtil største.

Samlet set har de to samarbejdspartnere Velliv og A. Enggaard opført omtrent 160.000 kvadratmeter i regi af OPP-byggerier.

Første spadestik næste år

Et nyt psykiatrisk hospital i Aalborg, der sikrer gode forhold for såvel patienter som personale, er en stor og vigtig opgave, fortæller afdelingschef hos A. Enggaard Anton Hessellund.

Af den grund er de hos entreprenøren stolte af at skulle varetage opgaven, som de også ser meget frem til at komme i gang med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Struer-entreprenør planter 31 meter lange spunselementer i Aarhus

Se også:

Struer-entreprenør planter 31 meter lange spunselementer i Aarhus

- Vi har sammen med Velliv igennem ti år opbygget en solid erfaring med OPP-projekter og vist, at det er en særdeles god model i kraft af de totaløkonomiske og langsigtede fordele, der følger med ved at sammentænke opførelse, drift og vedligehold allerede helt fra start, siger Anton Hessellund fra A. Enggaard.

Efter planen bliver det første spadestik taget i begyndelsen af 2023 med overlevering til Region Nordjylland i løbet af sommeren 2025.