Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Undersøgelse af jorden under Esbjerg går snart i gang
Abonnementsartikel
Boreprøver skal kortlægge, hvad der er muligt i forbindelse med etableringen af en parkeringskælder under Museumspladsen i Esbjerg.
I august begynder arbejdet med at undersøge jordbunden under Museumspladsen i Esbjerg i forbindelse med kommunens planer om en kommende parkeringskælder.
Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.
Resultaterne skal indgå i den videre planlægning af en offentlig parkeringsplads, der modsat i dag vil muliggøre underjordisk parkering i området.
Afdækning af forhold
Mens arbejdet står på, betyder det, at bilister må undvære et større antal parkeringspladser på Museumspladsen beliggende i Nørregade i Esbjerg.
Parkeringspladserne kommer i stedet til at være midlertidigt prøveudtagningssted i denne periode, hvor geotekniske undersøgelser i form af boreprøver udføres for kommunen.
Formålet med boreprøverne er at afdække forholdene under den asfalterede plads.
Ifølge formand for Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, Henning Ravn, er det lidt af en milepæl at runde, udtaler han i meddelelsen fra kommunen.
- Endelig bliver det tydeligt, at der kommer til at ske noget med Museumspladsen. Efter prøvetagningen er slut, bliver parkeringspladserne igen tilgængelig for bilister, siger han.
Et større projekt
I budgetaftalen fra 2020 blev forligspartierne enige om at reservere et beløb på i alt 50 millioner kroner til opførelsen af en kommende parkeringskælder i Esbjerg Midtby i 2023.
Idéen til den kommende parkeringskælder kom i forbindelse med en større helhedsplan om transformationen af banegårdsområdet, Norgesgade og Museumspladsen i landets femtestørste by, Esbjerg.
Det er forventningen, at arbejdet på Museumspladsen står på i perioden 1. august og frem til 19. august 2022.