Lyt til artiklen:

GSV vinder europæisk digitaliseringspris

00:00
Hastighed: ???x
02:50

Abonnementsartikel

Danske GSV modtog prisen for digital innovation til European Rental Awards i Riga i Letland.

Ved det årlige European Rental Awards var det danske GSV som vandt prisen for digital innovation. Ifølge juryen får GSV prisen for at have digitaliseret udlejningen og optimeret flådestyringen både for kunders og virksomhedens eget materiel.

Prisen blev uddelt ved European Rental Associations Convention 2022 i Riga i Letland, som er et stort event for alle europæiske udlejere. Her samles udlejere fra hele Europa i to dage til faglig snak, indblik i markedet og prisuddelinger. ERA er den europæiske brancheorganisation, som arbejder på tværs af landegrænserne i Europa for at udbrede udlejningskonceptet.

GSV har de seneste år investeret i en gennemgående digitalisering af udlejningsbranchen, og ifølge Peter Fritzbøger, som er digital direktør i GSV, er prisen ikke blot et skulderklap til kollegerne i GSV, men også en tyk streg under, at digitalisering er vejen til bedre udnyttelse af materiel på tværs af byggebranchens aktører og dermed også til et lavere klimaaftryk for hele industrien på længere sigt.

- På vores app kan vores kunder nemt bestille og afmelde materiel døgnet rundt. Senest har vi lanceret "Mit GSV", et dashboard til vores kunder, der giver mulighed for at optimere udnyttelsen af lejet materiel og samtidig få data-dokumentation på CO2 forbruget på de store maskiner. På kundeportalen, som vi netop har lanceret, kan kunderne koble deres egne maskiner på vores system og få de samme muligheder for effektivisering og udnyttelse af deres eget materiel. Netop CO2-dokumentation forventer vi bliver et konkurrenceparameter i fremtiden, siger Peter Fritzbøger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Digitalisering og bæredygtighed er centrale emner i GSVs strategi, og virksomheden har derfor tidligt vurderet, at de digitale værktøjer er en væsentlig del af løsningen både for byggebranchen, men også for GSVs egen udlejningsforretning.

Som eksempel har digitaliseringen i GSV halveret den tid, maskinerne er hjemme i afdelingerne. Det betyder, at de eksisterende maskiner bliver brugt langt mere, svarende til en besparelse for GSV på 1000 maskiner om året, der derfor ikke er blevet købt og dermed ikke behøver at blive produceret.

- Set i et "vugge til grav" perspektiv kan man godt sige, at vi sparer produktionen af 1000 maskiner, og dermed en del CO2. Klimabelastningen er et fælles ansvar, og vi skal dele og udnytte de maskiner, vi allerede har, så godt som muligt, så vi kan spare CO2 i produktionen. Vi udvikler hele tiden nye digitale løsninger og services, der både giver os selv og vores kunder optimeringsmuligheder. Det er er en vigtig del af vores strategi og forretning, og at European Rental Associations anerkender os med en pris, gør os rigtig stolte, siger Dan O. Vorsholt, CEO i GSV.