Lyt til artiklen:

Lars Storr-Hansen bliver public affairs- og udviklingsdirektør i NCC

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Abonnementsartikel

NCC ansætter Lars Storr-Hansen i rollen som public affairs- og udviklingsdirektør.

Den tidligere mangeårige direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen bliver en del af NCC's markeds- og udviklingsafdeling.

I rollen som public affairs- og udviklingsdirektør bliver Lars Storr-Hansen ansvarlig for markedsøkonomiske analyser, politiske relationer og samarbejdet med brancheorganisationer og netværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en styrkelse af vores markedsfokus, at vi nu får Lars Storr-Hansen med på holdet. Som tingene udvikler sig i øjeblikket, kan vi næsten ikke komme tæt nok på markedet og de økonomiske- og politiske strømninger, der definerer vores arbejdsbetingelser - og hvis der en, der har erfaringen inden for dette område, så er det Lars. siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør i NCC Building Danmark.

Hovedpersonen selv glæder sig til at komme i gang hos NCC.

- Det bliver super spændende for mig at bringe min erfaring i spil sammen med NCC's ledelsesteam, og jeg glæder mig til at arbejde indefra i en af branchens største virksomheder, og være med til at fortsætte NCC's udvikling som en af dem, der sætter standarderne i bygge- og anlægssektoren, siger Lars Storr-Hansen.

Han tiltræder NCC den 15. august.