Lyt til artiklen:

Energinet skal bore i den bornholmske undergrund

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Abonnementsartikel

Undersøgelserne skal gøre Energinet klogere på, hvor den kommende omformerstation og tilhørende kabler til Energiø Bornholm bedst kan placeres.

Energinet, som er bygherre på projektet, har udpeget et område på den sydlige del af Bornholm, som værende den mest optimale placering til en kommende transformerstation til Energiø Bornholm.

Alligevel er det nødvendigt at få et meget mere præcist billede af, hvordan undergrunden ser ud under jordoverfladen, så station og kabler kan placeres bedst muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Energinet nu kontaktet lodsejere i området for at komme i gang med de såkaldte geotekniske og geofysiske undersøgelser.

- Vi har behov for et klart billede af, hvordan undergrunden ser ud i området, så vi er sikre på ikke at støde på overraskelser, når vi skal grave ud til kabler og fundamenter til omformerstationen.

Således udtaler projektleder på forundersøgelserne på Bornholm, Bent Sømod, i en pressemeddelelse fra Energinet og fortsætter:

- Det bliver afgørende for, at vi kan placere bygninger og kabler rigtigt i området og komme et skridt videre med et konkret forslag til, hvordan anlægget skal se ud.

Jordlag i 35 meters dybde

Efter planen skal Energinet lave omkring 20 prøveboringer i jorden med en borerig for at se sammensætningen af de forskellige jordlag i 35 meters dybde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligeledes bliver jordens sammensætning målt med spyd, der bliver banket i jorden, og som udsender en svag strøm, som kan vise hvilke typer jordlag, der er under jordoverfladen.

Derudover skal Energinet også undersøge området for at finde ud af, hvor dybt grundfjeldet ligger. Det sker med en ATV, der trækker en slæde med elektromagneter efter sig, som udsender radiobølger.

Rådgiver valgt til Energiøen i Nordsøen

Se også:

Rådgiver valgt til Energiøen i Nordsøen

Undersøgelserne af undergrunden på den sydlige del af Bornholm foregår fra starten af september og varer omkring en måned frem.

Energinet forventer, at miljøvurderingen af landanlæggene for Energiø Bornholm begynder med 1. offentlighedsfase og offentlig høring i løbet af efteråret 2022.

At det er et område syd for Aakirkeby på Bornholm, som er udvalgt til projektet, er grundet sin placering tæt ved kysten og fraværet af klipper, oplyser Energinet.