Lyt til artiklen:

JST ansætter ny eksportmanager

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Maskinfabrikken JST, der producerer redskaber og skovle til landbrug- og entreprenørbranchen, har nu taget næste skridt i deres vækstplan.

Det er ny eksportmanager hos Maskinfabrikken JST A/S, Allan J. Dalby, der skal stå i spidsen for at videreudvikle salget i udlandet med fokus på at opbygge markedet i Norge og på Island samt understøtte salget på Grønland og Færøerne.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Allan J. Dalby går i gang med at opbygge forhandlernetværket på de nye markeder, er det med mere end 30 års erfaring med udvikling af eksportmarkeder i rygsækken.

- Jeg tror på, at kunderelationer skal plejes og udvikles - uanset om det er nye eller gamle kunder. Jeg søger altid den bedste løsning for alle partker og værdsætter langsigtede relationer, udtaler ny eksportmanager, Allan J. Dalby, i meddelelsen.

Vigtigt at få sat holdet

Ansættelsen af den nye eksportmanager er en del af vækstplanen for Maskinfabrikken JST A/S, som gennem de seneste 20 år er gået fra at være en enkeltmandsvirksomhed til nu at være 60 ansatte.

Indehaver Niels Jørgensen glæder sig over, at mange af de nuværende medarbejdere har været en del af virksomheden i 10-13 år, da det giver ro og stabilitet.

- Vi har store forhåbninger til fremtiden. Vi har fart på, og vi vil lave kvalitet og levere til tiden, siger Niels Jørgensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor er det vigtigt at få sat holdet, så det fortsat kan lade sig gøre - samtidig med, at vores medarbejdere skal kunne følge med og trives med den forandring, virksomheden gennemgår.

ARBEJDSPLADSEN: Maskinfabrikken JST

Se også:

ARBEJDSPLADSEN: Maskinfabrikken JST

JST er størst på det danske marked, men eksporterer også til Grønland, Norge og Færøerne - især heavy duty og extra heavy duty.

Indehaver Niels Jørgensen er stolt af, at hele udviklingen og produktionen foregår i Danmark og står i øvrigt selv for udvikling og design af hele produktprogrammet.