Lyt til artiklen:

Togtrafik over Femern kan blive udskudt af forsinket tysk jernbaneudvidelse

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Abonnementsartikel

Forsinkelser på udbygningen af jernbanen mellem Lübeck og Femern-tunellen kan betyde, at åbningen af forbindelsen i første omgang bliver uden togtrafik.

Når Femernforbindelsen efter planen indvies i sommeren 2029, bliver det sandsynligvis uden togtrafik

Det fremgår af en orientering til Folketingets Transportudvalg fra transportminister Trine Bramsen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

I orienteringen står der, at DB Netz AG, der har ansvaret for at udbygge de tyske jernbaneanlæg til Femernforbindelsen, på et møde tilbage i maj har oplyst, at de tyske jernbanelandanlæg først forventes at stå klar i december 2029, det vil sige nogle måneder senere end den faste forbindelse.

Forsinkelsen skyldes blandt andet, at man i Tyskland har en meget kompliceret myndighedsgodkendelsesproces. Derudover skyldes en del af forsinkelsen, at den tyske Forbundsdag har besluttet at afsætte midler til bedre støjbeskyttelse langs jernbanestrækningen. Det resulterede i, at DB Netz AG måtte trække en del af ansøgningerne om byggetilladelse tilbage og tilpasse dem. TV2 Øst skriver, at det angiveligt har medført en forsinkelse på to år de pågældende steder.

Udbygningen, der skal finde sted, foregår på en 88 kilometer lang strækning mellem Lübeck og Femern Bælt-tunellen.

TV2 Øst har talt med transportminister Trine Bramsen, og hun er ikke tilfreds med udmeldingen fra tysk side.

- Det er ikke i orden, hvis de bliver forsinkede, det er det hverken for de mange danske borgere, der skal bruge det, men altså heller ikke for de tyske eller for den sags skyld andre borgere, som skal have stor gavn af det her, siger hun til TV2 Øst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis jernbanen ikke bliver klar til åbningen af Femern-forbindelsen, vil det være et brud på den statskontrakt, som Danmark og Tyskland underskrev tilbage i 2008.