Lyt til artiklen:

Fødselar med fokus på cirkulær nedrivning

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Abonnementsartikel

Nedrivningsdirektør Thomas Willumsen, Tscherning, fylder torsdag 50 år.

Direktør for nedrivning hos den grønne nedriver og entreprenør Tscherning A/S, Thomas Willumsen, runder torsdag den 1. september et skarps hjørne.

- Det er mit ansvar at udvikle vores medarbejderes engagement, arbejdsglæde og forretningsforståelse, så grundlaget for vores forretning kan bestå mange år ud i fremtiden, fortæller Thomas Willumsen, der fylder 50 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kom til Tscherning i begyndelsen af 2021, og siden har Thomas Willumsen været optaget af at udvikle medarbejdernes potentiale, som, i følge Thomas, netop skaber virksomhedens fundament.

Tschernings grønne profil betyder, at Thomas Willumsen har særlig fokus på cirkulær nedrivning, hvor det handler om at nedtage eller nedrive og fordele i tre kategorier: Direkte genbrug, upcycling og nedknusning.

- Som leder har jeg et ekstra stort ansvar, og jeg respekterer og værdsætter vores dygtige nedrivere og projektledere. Det er fantastisk at se, hvor dedikerede og loyale kollegaerne er, og det er derfor min vigtigste opgave at træne og udvikle, så vi i fællesskab kan blive endnu mere kompetente i vores opgaveløsning, fortæller han.

Siden han kom til har han blandt andet været dybt involveret i nedrivningen af det gamle vandrehjem på Amager, hvor Fælledby nu skyder op. Her har Københavns Kommune haft store krav til genbrug i nedrivningen.

Travlt år forude for Tscherning i Fælledby

Se også:

Travlt år forude for Tscherning i Fælledby