Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CG Jensen afleverer første strækning på Hovedstadens Letbane
Abonnementsartikel
I de mest travle perioder har 25 medarbejdere fra to af CG Jensens divisioner arbejdet side om side.
CG Jensen kan nu vinge letbanestrækningen fra Rødovre Nord Station til krydset ved Lyskær af og afleverer dermed første strækning ud af fem på Hovedstadens Letbane.
Det oplyser CG Jensen.
- Jeg plejer at sige, at det at bygge en letbane er 90 procent logistik. Og det at bygge selve letbanen, det er bare noget, man gør ved siden af, siger Allan Kudsk med et glimt i øjet.
Han er byggeleder fra division Jord, Kloak, Forsyning & Gartner hos CG Jensen og har sammen med sit team klargjort arealet til den kommende Rødover Nord Station.
Derudover har han og kollegerne også anlagt 700 meter letbane med granitskærver, således at Aarsleff Rail kan påbegynde arbejdet med at lægge skinner og betonsveller.
En stor indsats
Samlet set er der anlagt cirka en kilometer vejareal, cykelsti og fortov i hver sin køreretning.
På de i alt to kilometer har CG Jensens brolæggere sat fire kilometer kantsten og lagt 200 meter fortov, da fortovet kun går til stationen.
Samtidig er der etableret strømforsyning til de kommende letbanetog. I den forbindelse er der monteret 21 kabelbrønde og 2,5 kilometer trækrør.
Derudover har CG Jensens betonfolk insitustøbt beton-slabs på området, hvor Aarsleff Rail nu skal lægge skinner.
De glasfiber-armerede beton-slabs er anlagt de steder, hvor bilerne i fremtiden skal krydse letbaneskinnerne. Andre steder, afhængig af kontrakten, er der monteret præfabrikerede betonplader.
- Medarbejderne har virkelig leveret en stor indsats på en kompleks opgave. Vi er glade for at kunne give strækningen videre, så projektet kan tage de næste vigtige skridt mod en færdige letbane, siger projektdirektør fra CG Jensen, Christian Levinsen.
Side om side
I de mest travle perioder har 25 medarbejdere fra henholdsvis division Beton Øst og division Jord, Kloak, Forsyning & Gartner arbejdet side om side.
- Vi har arbejdet på 25 meter gange 1.000 meter. Jeg tænker, det er lidt som at renovere en Rolls-Royce gennem udstødningsrøret. Så det har krævet sin hensyntagen til hinanden, fortæller byggeleder Allan Kudsk og fortsætter:
- Det er vigtigt at huske det gode humør og den gode tone, så kan man få mange ting til at lykkes, når man hjælper hinanden. Det er det, det drejer sig om.
Planen er, at Hovedstadens Letbane skal stå klar i 2025.