Lyt til artiklen:

Fjernvarmeprojekt skrider hurtigere frem end forventet

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Abonnementsartikel

Forceringen får stor betydning for kunderne i Himmelev, der skal have fjernvarme i udrulningens tredje og fjerde etape, oplyser Fors A/S.

I øjeblikket er entreprenører fra forsyningsselskabet Fors A/S godt i gang med gravearbejdet på anden etape af udrulningen af fjernvarme i Himmelev ved Roskilde - og efter den oprindelige tidsplan begynder gravearbejdet til tredje etape til april næste år.

Men i stedet indleder forsyningsselskabet dette arbejde omkring efterårsferien i år, oplyser kundedirektør i Fors A/S, Rikke Saltoft, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker, da forsyningsselskabet mærker en massiv efterspørgsel på grøn fjernvarme - og de nuværende energipriser har kun øget behovet for hurtig handling, lyder det fra kundedirektøren.

- Normalt graver vi ikke stik til fjernvarme ned om vinteren, men vi har på grund af den store interesse og det massive behov for fjernvarme valgt at arbejde både den kommende og næste vinter for at imødekomme det store behov, siger Rikke Saltoft.

Afhænger af vinter og leverancer

Forceringen får ifølge Fors A/S stor betydning for de kunder, der skal have fjernvarme i tredje etape, men også for de kunder, der er i forbindelse med fjerde etape overgår fra olie eller gas til fjernvarme.

M.J. Eriksson vinder fjernvarmeaftale til trecifret millionbeløb

Se også:

M.J. Eriksson vinder fjernvarmeaftale til trecifret millionbeløb

- Det er en acceleration, som kunderne virkelig kommer til at mærke, og jeg er rigtig glad for, at vi kan hjælpe kunderne væk fra gas hurtigere end forventet og samtidig bidrage til, at CO2-aftrykket bliver betragteligt reduceret, siger Rikke Saltoft, som understreger at kunderne ikke skal frugte for en lang vinter uden varme i hjemmet.

- Når først fjernvarmen er klar, er det kun det døgn, hvor gassen bliver koblet fra, og fjernvarme-delen bliver installeret, at vedkommende skal undvære varme. Det er dét.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsyningsselskabet gør opmærksom på, at den markant hurtigere tidsplan forudsætter, at de relativt milde vintre fortsætter, og at leveringen af fjernvarmemoduler ikke bliver ramt af forsinkelser.

Den markant hurtigere tidspunkt forudsætter, at de relativt milde vintre, som der har været de seneste år, fortsætter, og at leveringen af fjernvarmemoduler ikke bliver ramt af forsinkelser.

Hurtigere fjernvarme vil give mere trængsel

Se også:

Hurtigere fjernvarme vil give mere trængsel

- Det er klart, at hvis vi får to ekstremt hårde isvintre, hvor temperaturen falder til langt under frysepunktet over længere tid, så vil det være fysisk umuligt at grave.

- Nu gør vi vores del ved at færdiggøre gravearbejdet hurtigere end ventet, så vi har alle forudsætninger for også hurtigst muligt at få fjernvarmen til at flyde ude hos kunden.