Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
1500 gæster kom helt tæt på byggeriet af den nye Storstrømsbro
Abonnementsartikel
I sidste uge inviterede Vejdirektoratet, broentreprenør SBJV, Dansk Natursten og Vordingborg Havn til åben havn og åben byggeplads.
Trods flere regnbyger i løbet af dagen kunne Vejdirektoratets projektchef Niels Gottlieb konstatere efter de fem timers åbningstid, at omkring 1500 gæster havde lagt vejen forbi byggepladsen til den kommende Storstrømsbro søndag. Det oplyser Vejdirektoratet.
Og allerede en time før arrangementet begyndte, stod de første gæster allerede klar til at komme inden for hegnet og få indblik i alt fra maskinerne til broelementerne og arbejdsprocesserne.
- Vi havde dagen igennem en god snak med gæsterne, som var meget interesserede i at høre om, hvordan broen og elementerne bliver til, fortæller projektchef Niels Gottlieb og fortsætter:
- Mange af dem passerer jo området jævnligt, og de var glade for at få et kig ind i de omgivelser, de ellers kun kan se på afstand. Mange af de besøgende var specielt imponerede af de 4.000 tons tunge brodragere.
Rute på Masnedø
Vejdirektoratet havde sammen med broentreprenør SBJV planlagt en rute, som førte gæsterne gennem byggepladsområdet på Masnedø, hvor de store elementer til broen bliver fremstillet.
Rundt om på ruten var der stillet tavler op med information om arbejdsprocesserne, og samtidig stod der medarbejdere klar med faglig indsigt i projektet til at fortælle og svare på spørgsmål.
De besøgende havde også mulighed for både at kigge indenfor i Storstrømsbroens Besøgscenter, se arbejdet med udvidelsen af havnen og lægge vejen forbi flere af virksomhederne på havnen.
Blandt andet kunne de besøgende se, hvordan Dansk Natursten arbejder med nogle af de materialer, som indgår i byggeriet af Storstrømsbroen.
Vejdirektoratet havde også opsat et telt, hvor de mindste kunne underholde sig med at bygge broer med legoklodser og tegne forslag til skilte til den kommende bro.
Arrangementet med åben byggeplads og åben havn fandt sted søndag 18. september.
Efter planen bliver Storstrømsbroen, som forbinder Sjælland med Falster via Masnedø, omtrent fire kilometer lang. Broen bliver Danmarks tredje største efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
Forventningen er, at broen er klar til biltrafik i 2025 og jernbanetrafik i 2027, oplyser Vejdirektoratet.