Lyt til artiklen:

Maskinshow i sjællandsk grusgrav

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Abonnementsartikel

S.D. Kjærsgaard viser store og små maskiner frem, når Case Maskinshow løber af stablen i Stenlille Grus med demoshow.

2021 og 2022 har været to travle år for Case og den danske importør S.D. Kjærsgaard med lanceringen af en række nye serier på de populæreste maskiner. I 2021 introducerede CASE den nye G2 Evolution serie gummihjulslæssere, som i 2022 blev efterfulgt af den nye E-Serie gravemaskiner, nye SV-Serie rendegravere og nye D-serie minigravere.

Sidst i denne uge samler importøren alle de nye modeller til et demoshow i Stenlille Grusgrav. Det bliver første gang kunderne kan opleve den nye E-Serie "live" i form af en Case CX210E monteret med Tiltrotator og 3D Maskinstyring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lokationen i Stenlille Grusgrav er ikke et tilfælde, eftersom Stenlille netop har modtaget deres nye Case 1121G2 Evolution, CASE' største gummiged, som også bliver fremvist til eventet.

- Vi har i september leveret en ny Case 1121G2 læssemaskine til Stenlille Grusgrav, og der fik vi ideen sammen med Stenlille Grusgrav om at gøre noget for Stenlilles kunder - men også vores mange SDK kunder i Danmark. Derfor kom vi frem til at afholde et Åbent Grusgrav arrangement over to dage med mulighed for at prøve og se de mange nyheder fra Case Construction og møde vores samarbejdspartnere, som har vist en fantastisk opbakning, fortæller Lars Petersen, som er salgschef for Case Construction Danmark med base hos S.D. Kjærsgaard på Sjælland.

- Vi har bestilt godt vejr, pølsevogn, fri bar og aftenbuffet, så vi satser på mange besøgende over de to dage, som har mulighed at prøve de nye CASE maskiner i super flotte omgivelser, slutter han.

Udover de store og små maskiner fra Case vil der være rig mulighed for at prøve et stort udvalg af jordlopper og stampere fra japanske Mikasa, nedbrydningsudstyr fra italienske Promove Demolition samt traktorer fra Case IH.