Lyt til artiklen:

Munck skal anlægge Københavns nye containerterminal til 600 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Abonnementsartikel

Det er Munck Havne & Anlæg, der har vundet opgaven med at anlægge Københavns nye containerterminal.

Udviklingsselskabet By & Havn har indgået en kontrakt på 600 millioner kroner med Munck Havne & Anlæg om anlæggelse af en ny containerterminal i København. Projektet skal udføres i totalentreprise og stå færdigt ultimo 2024.

- Vi er glade og stolte over at være tildelt projektet med anlæggelse af en helt ny containerterminal på dansk grund, hvilket er ret unikt og sandsynligvis noget, der kun sker én gang i karrieren. Det er da også med en vis tilfredsstillelse, at vi via projekter som dette kan bidrage til skabelsen af ny og vigtig infrastruktur. Vi ser frem til at komme i gang med arbejdet og fortsætte vores mangeårige samarbejde med By & Havn, siger administrerende direktør Benny Ebbe Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

København får ny containerterminal til 800 millioner kroner

Se også:

København får ny containerterminal til 800 millioner kroner

Den nye containerterminal bliver placeret på et tidligere jorddepot den yderste spids af Nordhavn med direkte adgang til Øresund. På den 550 meter lange kaj vil den i alt 133.000 kvadratmeter store og 800 millioner kroner dyre containerterminal kunne fortsætte Københavns lange historie som erhvervshavn, hvor varer og gods kan komme så tæt på byens borgere som muligt.

Fra bar mark

Først laver Munck Havne & Anlæg en vej ud til det nye område, hvorefter man skal befæste de 133.000 kvadratmeter. Det sker delvist ved traditionel opbygning med asfaltbelægning, og i de hårdest belastede områder støber man en betonplade, som er funderet på pæle, der står på kalken i omtrent 25 meters dybde under havoverfladen. Derefter skal der etableres en kaj. I dag er der en spuns og en fangedæmning, som skal udrustes med en betonhammer under vand, hvorefter den udstyres med pullerter og fender. Efterfølgende støbes kranskinner og -bjælker til de store containerkraner, som skal husere på terminalen.

- Vi skal lave en containerterminal fra bar mark. Det bliver spændende, og det er en kerneopgave for os. En traditionel anlægsopgave kombineret med lidt maritimt, siger Benny Ebbe Jørgensen til Maskinteknik.

De fysiske arbejder begynder omkring årsskiftet og Munck Havne & Anlæg regner med at beskæftige 50 - 100 medarbejdere på opgaven.