Når store anlægsprojekter som lufthavne, vejanlæg og skydebaner skal placeres, følger der ofte en jordvold med af hensyn til de omkringliggende boliger. Før i tiden var de ofte indrettet med muldjord og græs, men en global insekt- og biodiversitetskrise kalder på nye og mere naturvenlige løsninger.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening og miljøvirksomheden RGS Nordic teamet up for at ændre på idéen om, hvad en jordvold kan og hvordan den ser ud. Fremtidens jordvolde kan blive gode levesteder for blandt andet insekter, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- En del især jordboende bier har brug for jordvolde for at kunne finde et egnet sted at leve. Dem er der mangel på i landskabet. Når vi så tilføjer andre naturelementer på anlægget som for eksempel døde træer, store sten, vilde urter og lavninger med vand, så skaber vi forudsætninger for, at mange forskellige arter potentielt kan bruge området som levested, fortæller Naturpolitisk Rådgiver Therese Nissen.

En ny undersøgelse af Danmarks levesteder fra Aarhus Universitet (DCE) peger netop på behovet for at etablere flere og bedre levesteder med især døde træer, vand, store sten og mange slags blomster i og omkring byerne for at adressere biodiversitetskrisen. Da jordvolde fylder godt i landskabet og ofte er placeret nær bebyggelse, kan de altså bidrage til væsentligt at højne naturværdien i området.

Nyttiggørelse og genbrug skal skabe naturværdi

RGS Nordic, som har modtage- og behandlingsanlæg over hele landet, behandler årligt omkring 4,8 millioner tons jord og affald, herunder have-/parkaffald, som oftest ender med at blive brændt eller brugt til kompost og biogas. Det skåner dog både natur og klima direkte at genbruge større dele af affaldet fra haver og parker, og derfor arbejder virksomheden med at få mest muligt affald længere op i affalds-hierarkiet, hvor direkte genbrug altså er det optimale.

- Vi kan genbruge borgernes haveaffald i kvashegn, gøre træstubbe til insekthoteller og i stedet for at knuse natursten, kan vi lade dem pryde et voldanlæg og blive til levested for markfirben. Vi har alle naturmaterialerne liggende på vores anlæg. Nu skal de bare ud og have nyt liv - eksempelvis på en jordvold, som tilmed laves af det jord, som bringes ind på vores anlæg, siger Ebbe Tubæk Naamansen, der er bæredygtighedschef hos RGS Nordic.

RGS Nordic har samtidig besluttet sig for at tage et skud af deres egen medicin ved at ændre beplantningen uden for hovedkontoret i København. Fremover vil hjemmehørende og insektvenlige urter som blåhat og kællingetand pryde Danmarks største affaldsbehandlingsanlæg på Selinevej i København.

Skydebane bliver til naturmekka

I Høje Taastrup har Hedehusene-Fløng Jagtforening netop indviet et helt nyt skydeanlæg med en jordvold på over 300.000 tons. Forsiden af volden består af vilde urter frem for græs, og på bagsiden får naturen fuld råderet med blandt andet døde træer og store sten fordelt på arealet. Skydebanen er placeret på et kommunalt areal, og derfor har Høje-Taastrup Kommune godkendt den nye biovold, ligesom at Danmarks Naturfredningsforening har givet volden sit kvalitetsstempel. Men også hos jagtforeningens medlemsorganisation Danmarks Jægerforbund glæder man sig over udsigten til mere naturlige jordvolde rundt om foreningernes fremtidige skydeanlæg.

- Der er uden tvivl potentiale i at bruge jordvolde omkring skydebaner som fristeder for naturen. Insekter og vildtet vænner sig hurtigere til baggrundsstøjen, end vi mennesker gør det. Jordvolden i Hedehusene er forhåbentligt bare det første af mange lignende projekter. Vores ambition er i hvert fald at tænke biodiversitet mere ind i vores nye baner og udvidelser i de kommende år i tæt samarbejde med de lokale jagtforeninger, forklarer Marie-Louise Munch Achton-Lyng, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund.