Lyt til artiklen:

Lidt af hvert på voksen Doosan-stand

00:00
Hastighed: ???x
02:26

Abonnementsartikel

VIDEO: Der bliver fremvist både nyt og velkendt samt stort og småt på den koreanske producents store stand i München.

Maskinshowet hos Doosan begynder med en præsentation af, hvad en eventuel førerløs fremtid vil bringe - nemlig en demonstration af en fjernstyret gravemaskine DX 225 LC, hvor føreren sidder inde i en bygning, mens maskinen arbejder på pladsen. Den nye DX225LC-7X er Doosans første "smarte" larvebåndsgraver, der har verdenspremiere på Bauma.

Producentens stand er efterhånden ganske omfattende, og der er medbragt mange maskiner fra det brede sortiment, ligesom der også bliver vist nyt udstyr, for eksempel verdens første - ifølge Doosan - gennemsigtige skovl. Den er et bud på, hvordan man forhindrer faren for blinde vinkler foran skovle på hjullæssere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den tunge ende finder man den nye DX 1000 LC-7 Stage V-kompatible 100 tons larvebåndsgravemaskine. Det er den største gravemaskinemodel, producenten nogensinde har fremstillet.

I den kompakte ende af Doosan-serien er der nye 2 til 5 tons minigravere samt en 10 tons midi-hjulgravemaskiner, som bliver vist for første gang.

Sidstnævnte forventes at blive en stor succes - også i Danmark.

- Den ny DX 100 W kommer med en stærkt forbedret kabine og hydraulik. Den har fået en 4-cylinderet stage V Doosan-motor og moderne monitorer, hvor man takket være Doosan Connect - som nu også findes i de mindre gravemaskiner - kan hive masser af brugbar data ud, fortæller sælger Steen Knudsen fra Jamas Doosan.

Han får besøg af et par kunder under Bauma, som tager turen for at se nærmere på den nye hjulgraver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også den lidt mindre båndgraver DX 85-7 er kommet i en ny model, som Jamas forventer, vil slå igennem i Danmark.

rich-media-4
Anders Andersen, Jamas-Doosan, foran den ny båndgraver DX 85-7. Foto: Torben Jastram.

- Vi har allerede fået nogle forespørgsler på den, så det forventer vi os en del af. DX 85-7 kommer lige som den ny hjulgraver med forbedret kabine og hydraulik, og med en stage V Doosan-motor med en fantastisk brændstoføkonomi, fortæller Anders Andersen, som varetager service og eftermarked hos Jamas-Doosan i Danmark.

I forhold til udviklingen af nul-emissions maskiner har Doosan hidtil ikke været blandt de mest frembrusende producenter af entreprenørmaskiner. Men det er måske ved at ændre sig, for på Bauma har producenten medbragt et par elektriske demo-modeller. Der er blandt andet første visning af den batterielektriske minigraver DX 20 Z-E, der skal lanceres i 2023.

rich-media-5
Den elektriske minigraver DX 20 Z-E forventes lanceret i 2023. Foto: Torben Jastram.