Lyt til artiklen:

Liebherr demonstrerer 50 tons brint-gravemaskine

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

Den tyske producent fremviser stor gravemaskine i demoshow på Bauma. R 9XX H2 vinder samtidig Bauma Innovation Award 2022.

Selvom der nok er lang vej endnu, inden brint for alvor kan slå igennem som drivmiddel i de store entreprenørmaskiner, så er det definitivt på vej. Er man i tvivl om det, er det måske værd at se Liebherrs demonstration af R 9XX H2, som foregår mange gange dagligt under igangværende Bauma.

Brintgravemaskinen er udviklet af Liebherr-France SAS i Colmar, og den er udstyret med en integreret brintforbrændingsmotor. Den første Liebherr brintmotor, H966, er hjertet i den nye R 9XX H2 gravemaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Brintmotoren H966 kommer fra liebherrs egen motorfabrik i Schweiz. Foto: Torben Jastram.

- Motoren kommer fra Liebherrs egen motorfabrik i Schweiz, og det viser tydeligt, at brint kan lade sig gøre i de store maskiner, fortæller salgschef Birger Hjelm fra den danske Liebherr-importør Johs. Møllers Maskiner A/S, og tilføjer:

- Denne motor og maskine er designet til en håndfuld daglige demonstrationer, som den fint klarer. Skal maskinen arbejde en hel arbejdsdag, er der naturligvis nogle fysiske udfordringer, som først skal løses. Så vi skal nok endnu 4-5 år frem, før der er noget reelt brugbart til byggepladserne, siger Birger Hjelm.

rich-media-3
Salgschef Birger Hjelm fra den danske Liebherr-importør Johs. Møllers Maskiner forventer, at der vil gå endnu en håndfuld år, inden vi har brintmaskiner som reelle alternativer. Foto: Torben Jastram.

R 9XX H2 er baseret på den nuværende og fremtidige generation 8 af larvebåndsgravemaskiner. Gravemaskinen opnår samme overordnede ydeevne som sin dieselmotor-modstykke.

Tidligere på ugen blev Bauma Innovations Awards uddelt i flere forskellige kategorier, og Liebherr France SAS med brint-gravemaskinen løb med hæderen i kategorien: Klimabeskyttelse.

Ifølge Liebherr vil R 9XX H2 med sin arbejdsvægt på 50 tons blive en lige så robust løsning til jordflytning og stenbrud i fremtiden som de konventionelt drevne Liebherr larvebånds-gravemaskiner i samme klasse allerede er. De eneste forskelle er på tankning af maskinerne.