Lyt til artiklen:

CG Jensen skal etablere træpromenade i Nordhavn

00:00
Hastighed: ???x
02:16

Abonnementsartikel

I forhold til projektets størrelse er der forholdsvis få medarbejdere på opgaven. Det kan der ifølge CG Jensen være en fordel i.

De næste 15 måneder skal entreprenørvirksomheden CG Jensen etablere en cirka 500 meter land træpromenade og træbrygge ved Sundmolen Øst i Københavns Nordhavn.

Under promenaden opfører CG Jensen en 230 meter lang spunsvæg, 130 meter betonmole samt en 140 meter lang bølgebryder, hvis betonsænkekasser skal renoveres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CG Jensen er i øjeblikket ved at etablere deres skurby. Derefter kan det indledende arbejde med at planlægge projektets forløb begynde, oplyser entreprenørvirksomheden.

- Vi starter med at nedbryde det eksisterende anlæg, og til foråret går det egentlige spunsarbejde i gang, fortæller Nuran Erbas, som er arbejdsmiljøkoordinator hos CG Jensen.

Ny belægning

Hovedsædet for arkitektvirksomheden Big, som er ved at blive bygget på spidsen af Sundmolen, skal desuden have ny belægning rundt om huset. Det skal entreprenørvirksomheden også sørge for.

- Så vi gør brug af mange forskellige kompetencer, fortæller Nuran Erbas.

rich-media-2
By & Havn er bygherre på projektet. Foto: CG Jensen.

Under bygnings- og renoveringsarbejdet etablerer CG Jensen også kajudstyr såsom som redningsstiger og redningsliner, bænke og afvisertømmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hører også under CG Jensens hovedentreprise at sætte lysspots i kantbjælker og ved fyret på molen.

Erfaring fra Sydhavnen

I forhold til projektets størrelse er der forholdsvis få medarbejdere på opgaven. I den forbindelse påpeger projektchef i Anlæg Vest hos CG Jensen, Claes Juel Hansen, at det kan være en fordel ikke at være alt for mange om arbejdet:

- Kommunikationen bliver tættere, og vi har et bedre overblik over hele forløbet. Derudover skader det selvfølgelig ikke, at vi er mestre i "hundrede meter kaj", siger Claes Juel Hansen.

CG Jensen skal montere 18 meter lang bro

Se også:

CG Jensen skal montere 18 meter lang bro

Projektchefen henviser desuden til, at entreprenørvirksomheden kommer med stor erfaring fra projekter i Københavns Sydhavn såsom Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen.

Arbejdet med belægningen rundt om Bigs domicil går i gang hen over foråret og sommeren næste år, mens CG Jensen efter planen overdrager Sundmolen Øst i renoveret stand til bygherre By & Havn til januar 2024.