Lyt til artiklen:

Mange nyheder på vej hos Maskiner A/S

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Hos importøren i Horsens er der stor tilfredshed med afviklingen af Bauma - og de nye innovationer fra Yanmar og Ammann.

Salgschef Tommy Bergmann og hans kollegaer fra Maskiner A/S vendte forleden hjem fra Bauma med stor tro på fremtiden, for der var en stribe interessante nyheder fra Yanmar- og Ammann-importørens univers.

De store tema på messen var denne gang nul-emission, og fra begge producenter var der masser af spændende nyheder på deres respektive messestande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Yanmar havde tre elektriske produkter med verdenspremiere på Bauma - en minigraver, en minilæsser og en dumper. Især minigraveren SV17e forventer vi os en del af, og den er leveringsklar ultimo 2023, fortæller Tommy Bergmann.

rich-media-2
El-dumper fra Yanmar.

Mange gæster

På Yanmars stand havde han gennem ugen mange besøgende fra Danmark, såvel nuværende som nye kunder, der både havde fokus på de nye elektriske produkter, men i høj grad også på Yanmars traditionelle maskiner.

- Den langt overvejende del af kunderne er interesserede i Yanmars eksisterende portefølje af hjulgravere og gummihjulslæssere, som virkelig har vist deres værd gennem årene. Begge serier kommer med et utal af kombinationsmuligheder, og dem bliver der brug for i de kommende års store anlægsprojekter i Danmark, siger salgschefen.

El fra Ammann

Det andet store import-mærke hos Maskiner A/S er komprimeringsmateriellet fra Ammann, og her havde producenten på sin Bauma-stand denne gang medbragt hele fem elektriske produkter, der blev vist frem for de besøgende. Det drejer sig om en jordloppe, en tromle og flere forskellige pladevibratorer.

rich-media-4
Den elektriske tromle fra Ammann.

- Det er bestemt fremtidssikrede produkter. Den elektriske tromle har ifølge Ammann hele 18 timers køretid på en fuld opladning, og den fjernstyrede pladevibrator ser bestemt også interessant ud. Den var nomineret til Bauma Innovation Award, og den er unik ved, at det kan køre i alle retninger, fortæller Tommy Bergmann til Maskinteknik.

rich-media-6
Den fjernstyrede pladevibrator.